Download:      
Indledning
  
Værkinformationer
  
Billeder
  

Pinsedag[1] .

Det siges jo, at Pinsesolen danser. Men hvis det nu er Regnvejr, sagde en lille Pige; faar Solen saa slet ingen Dans hele det Aar? Dertil maa siges, at Solens Dans bliver nok det samme, hvad enten vi ser det eller ej, for oven over Skyerne er Himlen altid blaa og der skinner Solen altid. Jamen hvad kommer det os ved, der lever under Skyerne? Rigtigt, men der er nogen af os, der ved saa sikkert, at vi engang skal komme op og leve oven over dem; og for dem af os, der har det saadan, er det saa godt at vide, at der ovenover skinner Solen altid.

At vi engang skal komme op og leve oven over Skyerne jo, det er Kirkens Budskab, det er Krstnd's Løfte: Jo mere dit Hjerte fyldes af det, der duer til at leve, af det, der er Livet værdigt, jo mere gaar du over fra Døden til Livet, faar du Borgerret og Hjemstavn i det Rige, hvor der ikke er Graad, ejheller Sult, ejheller Pine. Det er Kristendommens Budskab, den Krstnd., der holder Fødselsdag i Dag ell. rettere den Kirke; thi Pinsen det er Kirkens Fødselsdag. Pinsedagen var den Dag, da den evige Begejstring overvældede Tømrerens Disciple, saa hele deres følg. Liv blev een Begejstring det var ikke en Stemning, hvori man raaber Hurra i Dag og sidder med Tømmermændene i Morgen men det var den livsvarige Lykke, der gjorde dem til syngende Folk.

Den Lykke overgik altsaa Jesu Disciple, at de fra at være fattige Fiskere og oversete Haandværkere, fulde af Brøst og Kleinmodighed og Ringhed, efter at være forsøgt i stor Smerte og knusende Skuffelse blev til et syngende Folk. Men det er den kristne Kirkes Budskab, at hvad der overgik hine ogsaa kan ske med os, at vi som i lige Maade er fulde af Brøst og Kleinmodighed og Ringhed, fattige og oversete, ofte prøvet i Savn og Skuffelser og Smerte, at vi ogsaa som de kan blive et syngende Folk

Derfor danser Pinsesolen. Er Julen Glæden over Guds Fødsel paa Menneskenes Jord og Paasken Lovsangen over Guds Sejr over Djævlen, Livets over Dødens, saa er Pinsen Lykken og Takken ved og over Menneskenes Delagtiggørelse i Gudens Fødsel og Gudens Sejr Ja, paa Pinsedagen da var det, at Jesu store Bedrift, alt det, hvorover hans Det er fuldbragt lød, omdannedes til et Aktieselskab, hvor vi alle blev Aktionærer. Ja, alle, som forstaar at indmelde sig, fik Del i Evighedsglæden der er meget her paa Jorden, jeg kan glæde mig over meget, jeg maa sørge over og ækles ved men ogsaa meget, jeg kan glæde mig over, men rigtigt af Hjertet glæde mig over det, det kan jeg først, naar Pinsesolen, Evighedssolen kaster sine gyldne Straaler hen over det.

 

403 578 6 662

403 27 6 662

285 410 295 286

 

Paaskeofret 95,40 Kr.