Se, stærke Folk of store Riger

Se, stærke Folk og store Riger
staar Jorden rundt i Staal og Jern.
Som Gud de skaber, hvad de siger,
gør Daad af Drøm og nær af fjern.
Det stinge kan som Stik af Dolk
i Hjertet: mellem Verdens Kæmper
at færdes som et Puslingfolk.

Men se, fra Køer og Faar paa Engen
Fortæller Skriften, kaldtes ind
Rødmosset, liden, Hyrdedrengen
Til Konge efter Herrens Sind.
Vi tror det, Gud, du har en Plan
I din Bedrift med hyrdefolket,
Rødmosset, lidet, her i Dan.

Lad de i Kløgt og Vælde store
Kun hæve sig i Tidens Strøm,
Vi saa dog tit: ta'er Gud til Orde
De er kun Skygge, Skin og Drøm.
Hvo sig kun paa sig selv forlod –
Hvor højt han steg, mer dybt han styrted,
Kun Navnets Tomhed efterstod.

Gør du det til vor Lyst og Ære
At staa med Fred paa Kampens Sted,
Saa lidt at frygte som begære
Den Storhed, verden brammer med.
Gør du trods Ørnes Vingefang
Af Dan en David Fuglekonge,
Der synger Verden Aandens Sang.