Marias Kvad

Min Sjæl paa Lærkevinge
Sig løfter over Jord
For Lovsang Ham at bringe,
Der bor i Engles Kor.
Om jeg er selv kun ringe,
Er han til Gengæld stor.

Jeg var en lille Terne, og stort jeg tænkte ej.
Sin Naades høje Stjerne
Han tændte paa min Vej,
Og Slægter i det fjerne
Skal saligprise mig.

I Slægt paa Slægt han glæder
Sit Folk i Troens Land.
Kun Hovmods Æt han træder
Med Jernhæl ned i Sand.
Men højt paa Æressæder
De lave løfter han.

Den fattige tilsender
Han Bod for Savn og Tort,
Men la'r med tomme Hænder
Den rige liste bort.
Og hvo der slaar og skænder,
Den slaar igen han haardt.

Men hver den Sjæl, der sætter
paa ham sin hele Lid,
skal se: hvad Han forjætter,
staar fast til evig Tid.
O, fryd jer, Israels Ætter,
nu kom jer Frelse hid.