Ogsaa han

Ogsaa han! Som Salt i Hjertets Vunde,
naar Avisen eller Radioen,
gjort til Brikker i et udansk Spil,
atter nævner en, der svigted Troen
og forlod det Folk, han hører til.

Flygtigt læser man for ej at se det,
og nervøst man klipper ned Kontakten.
Atter en, man troede var en Mand!
Bli'er vi ej for faa til Hundevagten?
Det er næsten daglig: ogsaa han!

– Lad det indeni-opløste falde,
det, der hidtil snildt sin Rodsvamp dulgte!
lad kun Stormen gennem Skoven gaa!
Naar det Raadne Livets Dødslov fulgte,
skal des fastere det Friske staa!