Manden med Pincetten

Lidt ubetænksom pigeglad
som altid laa vor Hovedstad
med Vintersolen i sin Favn
— var bare København,
da Dragen pludselig skød op
sin skælbesatte Vingekrop:
„Nu ikke længe lede!
her fandt jeg mig en Rede.“

Og Luften blev til Brag og Knug.
Det drypped fra den fyldte Bug.
Ruin, Lemlæstelse og Død
Vej gennem alt sig brød.
Bestandig faldt de, Æg paa Æg.
Som Blodsprøjt imod Himlens Væg
stod Ilden op fra Gaden,
da Mørket sank om Staden.

Da vrimlede en Bydel fuld
fra Æggene et Øglekuld.
Med Slanger gik da Mænd i Pagt
og kæmped uforsagt.
Hist et, her et laa helt og rundt.
„Jeg venter paa et godt Sekund,“
det lød foruden Læber,
„saa revner jeg og dræber.“

Da kom en Mand med en — ja gæt!
hvad tror De? — bare en Pincet,
hvormed han prikked rundt omkring
den lumske Helvedting
— og fik til sidst den prikket tam.
Folk lo og græd og spurgte ham:
„Hvor turde De? hvor turde
De gøre det, De gjorde?“

„Ja, hvis jeg var Kirurg, min Far,
og førte“ — smilte han til Svar —
„en lille Smule fejl min Kniv,
det gjaldt en andens Liv.
Men gør jeg her forkert mit Snit,
saa koster det jo bare mit.
Det kommer mig til Bedste.“
— og gik saa til den næste.

Se, gamle Danmark, tvivled du?
se, du har Drenge her endnu.
Saa varmt det svælger i mit Bryst
af Tak og hellig Lyst.
Din Skjald – ja! ja! din Journalist
han fik dog Daad at se til sidst
og løfter paa Kasketten
for Manden med Pincetten.

Digt om pionererne, der uskadeliggjorde de engelske bomber i København. Der er tale om Royal Air Forces luftangreb på Burmeister og Wains motorfabrik på Christianshavn 27. januar 1943.