Høfdebyggere

De bygger Høfder ved Vesterhavet,
de lidettalende jydske Mænd.
Saa meget Land har det Hav begravet,
at de fik lært nu at slaa igen.
De er kun smaa mod den store Fjende,
men ved, de tjener for Livets Sag,
og derfor tør de mod En sig vende,
hvis Sejrsvej randes af Ørk og Vrag.

Han glatter efter med Silkeløfter
og smisker venligt et Sommerdøgn.
Men Jyllands Fiskere bygger Høfder
og stoler ikke paa Solskinsløgn.
Da fnyser Afgrundens voldske Drage.
Men hvad der byggedes holder Stand.
Naar Havet trækker sig knust tilbage,
vi har for Øje genvundet Land.

Det lærte vi da i Sprøjt og Fraade,
det er vort Forsvar at slaa igen.
Vi lever ej paa Tyrannens Naade,
for vi er frie og vaagne Mænd.
Jo mere truende olmt han snøfter,
des mere vi byder ham aaben Trods.
Vi bygger Høfter, vi bygger Høfder
og ta'r igen, hvad han tog fra os.