Jylland

Fjorde og Skoves
smilende Magt,
Agre langs Aases
blaanende Pragt,
Hedernes Alvor
og Klitternes Vagt.
Kender du mig?
Jeg er Jylland.

Krige har hærget,
Vintre har bidt.
Have og Storme
hamret og slidt.
Styrke jeg vandt kun
af, hvad jeg har lidt.
Se, jeg er mig,
jeg er Jylland.

Fribaaret Sind
bag Fattigmandskoft.
Blæsten og Lærken
bor paa min Toft.
Vidt er til Vægge,
og højt er til Loft
hjemme hos mig
her i Jylland.

Syld for vort Riges
ældgamle Gaard
grundfast i Havet
stod jeg og staar.
Bæres du skal i
ny tusinde Aar,
Danmark, mit Land,
af dit Jylland.