Af Vikingæt

Og der er sunget længe nok
og baade flinkt og net
om Mor og hendes Spinderok,
om Far og hans Kasket,
om Spindelvæv paa Mark og Kær....
som om vi var Museum her.
Nu kræves der i Dannevang
af os en anden Sang.

Du Organist med Manke graa,
vor Spillemand mod Vest,
nu be'r vi dig dit Orgel slaa,
som du formaar det bedst,
ja, spil om Danmarks Sønnekuld,
at sandt nok er vi Børn af Muld,
men fra vor Byss og til vor Grav
tillige Børn af Hav.

Smaafinker har holdt Sommerfest
i Natten lys og lun.
Men vaagn nu op, du Storm fra Vest,
og stød i din Basun!
du var jo helt fra Hedenold
vort unge frie Folks Herold
og viste os, at Daaden stod,
hvor Vinden er imod.

Vor Land er kun et Slettebo
foruden Bjerges Værn.
Desmere højne sig vor Tro
og Viljen vorde Jern!
Bedst Fattigmand til Mod har Raad.
Tit lidet Folk var stort i Daad.
Vis nu, da vi i Kamp er stedt,
vi er af Vikingæt!