Download:      
Indledning
  
Værkinformationer
  
Billeder
  

Danmark, vort Liv

Danmark, besudlet og bundet!
vi her har svoret en Ed:
aldrig at unde os Fred,
før vi dig atter har vundet
renset og fri.

Derhen hvor du os befaler,
gaar vi dit Ærind for Gud.
Een kun kan give os Bud.
To er de Sprog kun, vi taler:
Taushed og Dansk.

Glemmer en, hvad han dig pligter,
saa han for fremmedes Pisk
krummer sig fejg eller grisk
Sønnen, der Moderen svigter,
skyer vi som Pest!

Danmark, din Frihed og Ære
sværger vi tause vor Ed.
Frem til den sejrrige Fred
gennem vor Død vi dig bærer,
Danmark, vort Liv.