Vort danske Kald

Nu kræver Danmark af os, vi er stærke,
saa aldrig Frygt og Tvivl faar Overhaand.
Alt, hvad der truer os, skal faa at mærke
at stærkere end alt er endnu Aand.
Kun Mod og Trods og Styrke vil vi øse,
hvor Storm og Hav slaar over Kysten ind.
Er vi kun faa og smaa og vaabenløse,
des mere vil vi ruste vore Sind.

Nu kræver Danmark af os, vi er stærke,
tro mod den Røst, der er vort danske Kalds.
Lad Overmod og lad Forsagthed mærke,
at Dansken endnu aldrig var tilfals.
Lad „Guldet“ lefle, og lad Sværdet true!
Kun eet Svar kender vi, og det er Nej!
Det hvide Offertegn i Blodets Lue
har gennem syv Aarhundred' vist os Vej!

Nu kræver Danmark af os, vi er stærke.
Lad kim Akkordens Yngel falde fra!
Fast fylker sig om Dannebroges Mærke
det Folk, der gav sin Mor sit fulde Ja.
Vort dyre Land, vort stolte gamle Rige,
i ny Tids Foraar bærer vi dig ind.
Lad Stormen stinde sig og Havet stige!
des mere ruster vi de danske Sind.