Gør dem til Skamme!

I Papegøjeburet i Zoologisk Have
dér staar der et Spektakel fra Morgen og til Kvæld.
Hvis En har gult paa Vingen, er gult forkert paa Slæbet.
Dem alle staar der pludselig Rabalder ud af Næbet.
At ikke de har skreget hinanden længst ihjel!

Men sker det saa en Sommerdag, at Solen brat bli'r borte,
en lummer Pause først, og saa et Stød af lummer Vind,
og rumler det i Skyerne, blaabugede og spændte,
se, da bli'r alle Popperne paa eengang indadvendte
og sidder ganske stille, hver artigt paa sin Pind.

Naar saa det rigtigt dundrer, saa rykker de skam sammen
og glatter som tilfældigt lidt paa hinandens Fjer
og finder ikke længer hinanden helt spedalske,
ja, gi'r sig til at synge, skønt før umusikalske,
for skændes som i Gaar, nej, det vil de aldrig mer.

Men varer Bygen længe, og intet særligt hænder,
begynder den med rødt paa at rejse sine Fjer,
saa skeler den med blaat paa, og den gule slaar med Vingen.
Et Tordenskrald. Og nok et. Og det forandrer Tingen.
Syss! skændes, kære Venner, det vil vi aldrig mer.

Hvor er det sødt at se dem saa fredsomt sidde sammen
og titte til hinanden og skjule Næb og Kløer.
Men onde Tunger skumler: gaar alt igen i Lave,
vil Papegøjeburet i Zoologisk Have
rase som før.