Sommer

Nu har jeg prøvet at vandre langs Stranden
snublende over de henslængte Sten,
siddet paa en og betragtet en anden,
skaaret til Blods mig paa en.

Nu har jeg set paa de strømmende Vover –
meningsløst skyllende skvulped de hen,
ligesom Tanker og Drømme, der sover,
vaagner og sovner igen.

Og jeg har smilt ad de ilende Vande,
ad deres haabløse Higen mod Land,
medens jeg gik med min sænkede Pande
blottet i Solhedens Brand.

Steg da en Længsel i Taarer begravet
frem i mit Øje med perleblankt Skær:
O, hvem der hvilte paa Bunden af Havet
stille og fri for Begær!