Marts

Javisst, Hr. Lærke, javisst Hr. Stær,
bevares vel, det er dejligt Vejr,
og HERREN vil vi skam prise.
Men dengang Solen laa hen i Døs,
og det en Snes Grader og mere frøs,
for F ..., ja, undskyld jeg bli'r lidt grov,
men hvor, Salmister, var, med Forlov,
da I og jer fromme Vise?

I Gentlemen I stak jo af, da det knev.
Men Spurvefar her, naa ja, altsaa, jeg blev,
mens Vintren gik over Gevinder.
Saa si'er jeg – tilgiv mig et Korn Pral! –
Gud ved, om ej, naar det være skal,
Vorherre er nok saa godt tilpas
med den, der bander og bli'r paa sin Plads,
som med den, der be'r og – forsvinder.