Februar

Februar,
kuldeklar,
skarp og bar.
– Hvadbehar?
Vidt og bredt
mørkt med et.
Stormens Kost
fra Nordost
fejer løs
skrap og bøs.
Himmelknog.
Rendefog.
–
Hvabehar,
Februar?
Det blev tyst,
næsten lyst.
Stille! hør!
jo, det tøer.
Tagskægsdrip.
Spurvepip.
Himlen klar.
Bedstefar
i sin Stol
laber Sol.
Vaar med et?
Tøv nu lidt.
Vinden snor
sig mod Nord.
Øreflip,
Næsetip,
de faar Nip,
de faar Klip.
Dagen længes.
Kulden strenges.
Finkelil
søger til
Vindueskarm
tiggerarm.
Øjenskæv
Mikkel Ræv
som i Rus
mod vort Hus
spejder om
Lægedom
for sin Vom,
der er tom.
Skøjter fat!
ud og drat!
rask af Sted,
Pigen med
i din Arm!
hvad gør varm
som et Drys
kolde Kys?
–
Hvabehar,
Februar?
Vil du dø
i en Tø?
Atter Blæst
fra Sydvest.
Sneen væk
i en Bæk
som af Blæk.
Men en Gæk
træder frem
fra sit Gem.
Og den spaar
skøn og skær
om den Vaar,
som er nær.