Hvad volder vel, at jeg dig saadan elsker?

Hvad volder vel, at jeg dig saadan elsker?
fordi, fordi der ingen er som du.
Din Nærhed gør paa een Gang Hjertet kvinde–
uroligt og gør barnetryg i Hu.

Ravnsorte Lakker om din strenge Pande,
som mælkehvide Duer blidt dit Blik;
i Smilets Blomsterbed paa dine Kinder
min lille Haand en Tur sig ofte gik.

Saa krydderstærk den Duft fra dine Læber;
fyndige dine Hænder som Metal;
elfenbenshvid din Bringe, Ben og Fødder
hugne af Marmor i en Kunstners Hal.

Som Fyrreskovens Susen er din Stemme;
din Tunge rig paa Sødme som paa Salt;
saa rank som Bøg ved Sundet er din Holdning:
besejrende Tillokkelse dit Alt.