Indledning
Værkinformationer
- Skriveår:
- 1939
- Udgivelsesår:
- 1949
- Kilde:
- Munk, Kaj. 1949. "Hvor skulde jeg vide det fra?", i: Mindeudgave Digte, side: 154, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Billeder
Hvor skulde jeg vide det fra?
Elskede, Elskede, vilde de spørge mig,
om du er mørk eller blond,
vilde jeg tænke mig om og saa svare dem:
Om hun er mørk eller blond?
Vilde de tage sig for at forhøre mig,
om dine Øjne er blaa,
maatte jeg maabe og stamme og svare dem:
Om hendes Øjne er blaa?
Aah, for naar dybt i dit Haar du begraver mig,
saadan at næsten jeg dør,
mener de Folk saa, at jeg skulde tænke paa
saadan en Ting som Kulør?
Fatter de ikke, at det at faa Lov til at
se dig i Øjnene ind...
den, der bag Lynglimtet ser ind i Himlene,
ved de dog vel, ser sig blind.
Hvergang du skænker mig Lokkernes Svalhed og
Øjnenes brændende Vin,
siger de mig jo kun dette alen este,
at du er dig, du er min.