Den unge Dag

Var det et Glimt af Morgnens røde Hue?
Ja, hør derude hende le og true:
Hvad ligner det at ligge der og snue?

Rask maa jeg op og rask i et Par Klude,
rask slaar jeg op en natteemmet Rude,
og se, der er hun jo, hun staar derude.

Et Duggsmils Bristen mod en Sol af Latter,
en Lysjuvel, den mørke Jord indfatter:
den aarle Morgen, Nattens unge Datter,

Jeg selv er nyfødt af din Moder, Pige.
Giv, Søster, mig din Haand, lad frem os stige,
lad sammen os erobre Dagens Rige!