Sønderjylland, Sønderjylland.

Sønderjylland, Sønderjylland,
dyrebare danske Stavn,
tabt og vundet, tabt og vundet,
altid tro mod Danmarks Navn!
Hvor i Kongens Rige ellers
nynner Fjordene saa blidt,
smiler Heden saa alvorligt,
ranker Bøgen sig saa frit?

Intet Under, at en anden
fik dig kær med fyrigt Mod.
Intet Under, Danmark værged'
for dig med sit Hjerteblod.
Under kun, saa tro du var os!
Skilt fra Hjemmet, udenlandsk
Aar for Aar dog Dansk du talte
og blev ved at tale Dansk.

Sønderjylland, dyre vundet,
Danmarks Hjerte engest nær,
atter er du hjemme hos os,
Gud velsigne dig da her!
Mister vi dig atter, vil vi
vinde dig igen om lidt.
Dansk du bliver til det sidste.
Du og Danmark er jo eet.