Saml dig, Nord!

Fra hvor Isen kroner Jorden
til hvor Hveden staar,
strækker sig det stolte Norden
som i tusind Aar.
Bølgebrand i dybe Fjorde,
mørke Klippers Trods,
Oldtids Kraft, der tog til Orde,
Sang af avet Fos,
Tanker høje, Syner store,
det er Norden, det er os.

Frimandsætter, ranke, høje,
Sol og Blæst i Haar,
Kraft i Haand og Lys i Øje,
fylker Nordens Gaard,
sindige i Høvdinghøve,
ens i Huld og Held,
hidsigt kun, gad nogen prøve
paa at sige Træl,
bange blot for ej at øve
imod andre Ret og Skel.

Saml dig, saml dig til eet Rige,
find dig selv nu, Nord!
Du har Ret og Pligt at sige
Verden mangt et Ord.
Højt fra Roalds Fjord i Norge
ned til Thyras Vold,
over Byer og Bønderborge
Skjalden slaar paa Skjold:
Saml dig, saml dig, Sverige, Norge,
Danmark, Finland, Isafold!