Elskovsvise i Marts

Det blæser frisk fra et skyet Blaa,
og Solstrejf komme og Solstrejf gaa,
sig dukke alle de Kviste smaa
for mod Vindens Kys sig at værge
– saa blidt de smiler med Taarer paa,
mens Havet buldrer bag Bjerge.

De har ikke andet end Taarer paa,
mens Solstrejf komme og Solstrejf gaa,
og Vinden kysser paa maa og faa,
og man kan sig slet ikke værge.
Hvor bøjer de Hovedet sødt, de smaa,
mens Havet buldrer bag Bjerge.

Hvor bøjer du Hovedet sødt, du smaa,
mens Solstrejf komme og Solstrejf gaa,
du har ikke andet end Taarer paa,
og du kan dig slet ikke værge,
og Havet sænker sin Manke graa,
men buldrer endnu bag Bjerge.