En Helligtrekongersaften–Sang

Saa glade vi synge Julen ud
med Tak for alt, den bragte,
at endnu engang, al Godheds Gud,
din Liflighed vi smagte.
Det var som et Kærtegn, da du selv
os atter Ordet rakte.

Det Ord om, at Lys blev tændt for dem,
der sad i Dødens Skygge;
den Stjernernes Sol til Mørkets Hjem
steg ned, at bo og bygge.
I Puslingens Blik i Bethlehem
har Jorden læst sin Lykke.

Hvor blev det i Sind os lyst og varmt
ved Lyden af din Stemme.
Og løfted' vor Tak sig end kun armt,
du vilde den dog nemme.
Vi hørte jo, Engle greb vor Sang.
Da var hos dig vi hjemme.

Naar nu vi om lidt fra Kirke gaa,
er Julen kun et Minde.
Hen over os ses de Stjerner smaa
helt lystelig at skinne.
De blinker herned: Igen engang
hos os I skal den finde.