Indledning
Værkinformationer
- Skriveår:
- 1936
- Udgivelsesår:
- 1949
- Kilde:
- Munk, Kaj. 1949. "Hver Slægt skal bygge Riget", i: Mindeudgave Digte, side: 131, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Billeder
Hver Slægt skal bygge Riget
Kun lidet er vort Danmark. Des mere skal det gro.
Skal gro ved hver Mands Indsats, taknemmelig, i Tro.
Lavt ligger det i Bølgen, haardt Havet mod det gaar.
Men der var Mænd, der diged, igennem tusind Aar.
Hil Thyra og Bisp Aksel og hver, der vidste Raad,
hver Andersen og Hansen, til djærv og dannis Daad!
Hvergang en Vilje rejste sig rank i Rigets Port,
en Tanke lo og lynte, blev Danmark mere stort.
Hver Slægt skal bygge Riget. Var den end nok saa god,
de Dødes Daad dog kræver bestandig Livets Blod.
Nu er det os, det gælder. Af vore Viljers Tro
– det lover vi de Faldne – skal vor Tids Danmark gro.