Indledning
Værkinformationer
- Skriveår:
- 1935
- Udgivelsesår:
- 1949
- Kilde:
- Munk, Kaj. 1949. "Mor trøster", i: Mindeudgave Digte, side: 111, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Billeder
Mor trøster
Tys da, Moers Bygevejr,
lille Stykke Uvejrshimmel,
vis mig nu igen en Strimmel
Himmelblaat med Straaleskær,
Moers eget Bygevejr!
Moers søde Sukkertop,
til at rulle mellem Hænder,
lige sød i begge Ender,
lige til at slikke op,
Moers søde Sukkertop!
Stikling af min Hjerterod,
plantet nu ved Brystets Kilde,
gro af Glædens stærke, milde
Safter i mit unge Blod,
gro dig stor og klog og god.