Paaskestrofe

Skytung luder over Grave
Morgnen uden Guld i Mund.
Syndens Slægt i Dødens Have
under Dom sig græd i Blund.
Ingen Lyd af Fuglerøst.
Ingen Duft af Blomstertrøst.
Tungt de golde Sten bebude:
Her er Haabet lukket ude.

Paa et Vink af Herren ruller
Østens Skyhæng bort paa Stand.
Dagen brat med Sol paa Skulder
træder over Nattens Rand.
Fuglen vaagner op med Sang,
Blomster træder Dans paa Vang.
Men de tunge Sten paa Grave
rokker intet Lys af Lave.

Du, som Slægtens Strafkalk tømte,
selv foruden Skyld og Brist,
holdt i Graven Ret og dømte
Død til Døde, Jesus Krist,
du paa Guds Benaadestol
ene er den Livets Sol,
der kan sprænge Mørkets Bælte,
hver en Sten fra Grave vælte.