Indledning
Værkinformationer
- Skriveår:
- 1933
- Udgivelsesår:
- 1949
- Kilde:
- Munk, Kaj. 1949. "Mor ler", i: Mindeudgave Digte, side: 95, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Billeder
Mor ler
Man siger, du kom med en Stork fra Ægypten,
og det er en Sandhed, der ret gaar i Dybden.
For det med naturlig Forklaring – Uhyrligt!
Nej, alting ved dig er jo rent eventyrligt.
I Fjor var du intet – og saa paa engang
var du til, var du alt. Hvilket Avancement!
Du, Livsdyndets niloverstrømmende Gaade
af grum Krokodilskhed og Faraonaade!
Har eengang, mit Solskin, jeg skænket dig Livet,
har siden du daglig mig atter det givet.