Helligtrekongersaften

Nytaar bringes af Januar
endnu paa Julens Vinger.
Frosten aander paa Vindvers Glar,
saa Blomster der udspringer.
I hvide Kjoler ved Maaneglans
smaa Snefnug springer i Juledans.

Glade gaar vi ad Kirkesti
til Juleafskedstimen.
Vinden stryger os frisk forbi
med fjerne Klokkers Kimen,
som drog Guds Engle heroventil
til Messe og under Bjældespil.

Atter falder da Kerteskin
paa fyldte Stolestader.
Sangen stiger fra milde Sind
med Tak til Gud vor Fader
og Jesus Kristus vor Julegæst,
der atter gav os velsignet Fest.

Gerning venter derude nu
med Hverdagsslid før Aften.
Festen gemme vi godt i Hu
og øse derfra Kraften
til tro at være i stort og smaat,
til hjem vi farer til Julens Slot!

Tak da Helligtrekongers Fest,
saa rigt du Julen ender,
over os paa vor Færd mod Vest
du Livets Stjerne tænder.
Naar Solen slukner for sløret Sans,
den Stjerne straaler med evig Glans.