Af de tre smaa Stykker – –

Af de tre smaa Stykker vi spiller for Dem i Aften, er

„DEN KÆRLIGHED“

det nyeste, skrevet (for at bruge et stort Ord) saa godt som umiddelbart efter, at der var holdt Generalprøve paa det – ja, saa hurtigt gik det. Det ligner ellers ikke mig at give Hastværksarbejder fra mig til mit Publikum. Men paa Grund af særlige Omstændigheder, som det hedder nu om Dage, kan vi jo allesammen blive nødt til at bøje os for Forholdenes Magt. Stykket er kun en Spøg, en Skitse, men for den, der lægger godt Mærke, vil det dog maaske kunne høres, at der ogsaa i den Spøg ligger lidt af et Budskab til Landsmænd.

„DØDEN“

er det sidste „Snapshot“ i min Bog „Oxfordsnapshots“.

„DER BRÆNDER EN ILD“

er digtet for mange Aar siden, i Ventetiden mellem min stolte Fiasco paa Det kgl. Teater og Successen paa „Cant“.

Jeg siger min kære Fru Gerda Christophersen Tak for, at hun har vovet en Urpremiere paa mig. Og jeg kaster et Blik ind mod Danmarks Fremtid og hilser mine Tilskuere med et:

„Jo, nu har vi Raad til at faa Børn, for nu er vi blevet fattige“

(Citat fra „Den Kærlighed“).

Vedersø Præstegaard i September 1942.

KAJ MUNK.