- KMF Journalistik ID:
- J091140-MB
- Forfatter:
- Kaj Munk
- Trykkedato:
- 9. november 1940
- Kommentar:
- I anledning af „Kærlighed“s opførelse i Bergen.
- KMF nummer (lokaliseringsreference til Kaj Munk Forskningscentrets arkiv):
- 1940-11-09
Nøglen til Forstaaelsen af Stykket
Nøglen til Forstaaelsen af Stykket
En bemerkelsesverdig uttalelse om «Kjærlighet».
Forfatteren Kaj Munk sender „Morgenavisen“ „Nøglen til forstaaelsen af Stykket“.
Til premieren på Kaj Munks skuespill «Kjærlighet» hadde Den Nationale Scene innbudt byens prester. Efterpå spurte «Morgenavisen» endel av prestene om deres mening om stykket. Vi sendte så svarene til Kaj Munk og bad ham om en uttalelse. Han har elskverdigst sendt oss følgende:
Tak for Deres Tilsending af en Artikel om «Kærlighed». Det har bevæget mig at Teateret spiller et Stykke av mig, og at Pressen er saa interesseret deri. Jeg haaber at det maa have en Mission, at det maa bringe norske Hjærter en kristen og dansk Hilsen, saa varm og stærk som det bare er muligt. For mig staar det, som om Danmark og Norge hører sammen nu mere end nogensinde før, at nu gror det i Hjærtene, og det er dog det bedste Sted det kan gro. Saa kommer det andet ganske sikkert siden.
Det er nu mange Aar siden at «Kærlighed» blev til, og jeg har aldrig seet det spillet og ikke læst det paa længe, men det staar stadigt levende for mig som mit inderligste Arbejde, og det synes mig stadigt lige brændende aktuelt – ja, maaske mere nu end da det blev til.
Nøglen til Forstaaelsen av Stykket er efter min Mening Kristi Ord til den døende Præst: «Om du tror paa mig eller ikke, lad fare! Jeg tror paa dig».
Kristus har et Ord om Forholdet mellem den Søn, der sagde ja til sin Faders Opfordring og ingen Ting gjorde, og den Søn, der sagde nej, men adlød den. Og Paulus ved noget om, at havde jeg Tro som en Ærkeengel, men ikke Kærlighed, da var jeg bare en Bjælde. Man kan ogsaa skelne mellem Begrebstro og Gerningstro. – Ens Tanke kan fornægte, hvad Ens Hjærte tror paa, og Pastor Kargo er sand, d. v. s. tro mod baade sin Tanke og sit Hjærte. Ja, det kunde jo blive til en hel Afhandling, og det er ikke Meningen. For Meningen var blot, at Kristus, ikke Dogmatiken, men Kristus skulde lyse ud af Stykket, som den der giver, men ogsaa kræver fuld, hel Kærlighed. (Med Kærlighed har jeg hele Tiden tænkt paa Præstens Forhold til Sognebørnene, Menigheden.) Hvad det syndige Kærlighedsforhold i Stykket angaar, da synes Præster ofte at forglemme, at den kristne Tro er løftet op over alle ængstelige Moralkrav om Skikkelighed. Den vover at lade Synden staa ved sit Værd og den er Liv nok til storslaaet at vide, at graa er al Teori, grønt kun Livets gyldne Træ. At komme i Forbindelse med Jesus er at opleve selve Livet og ved fra en uafklaret Tro i Hjærtet at blive sat i Stand til at modtage enhver Form for verdslig Kærlighed, den mildeste og strengeste, og til at yde den, om saa det er Ære og Liv.