- KMF Journalistik ID:
- J111231-BA
- Forfatter:
- Kaj Munk
- Trykkedato:
- 11. december 1931
- Kommentar:
- Svar til Julius Clausen i Berlingske Aften 9/12 1931.
- KMF nummer (lokaliseringsreference til Kaj Munk Forskningscentrets arkiv):
- 1931-12-11
Berlingske Tidende og „En Idealist“
Berlingske Tidende og „En Idealist”.
Hr Teateranmelder Julius Clausen!
Tak fordi De træder frem i Avisen og minder om Dem selv. Det er vi jo efterhaanden nogle Stykker om. Men hvorfor taler De om Martyr og miskendt Geni?
Jeg er for Tiden meget livssprælsk af en Martyr at være og forbistret langt fra at være miskendt. Hvad skal de Clicheer til? Det er En Idealist, jeg kalder miskendt, og det er De jo enig med mig i, saa det kan da ikke ærgre Dem.
Men hukommelsen er slet ikke saa kort endda. Jeg husker godt, hvordan De var min enlige Svale. Men ak! Hvor hurtig frøs De ikke ihjel i Kulden og Deres Kvidren overdøvedes af Kragemaalet.
Men Deres (og Berl. Tidendes) varme, stærke Forstaaelse af mit Arbejde hin Morgenstund, tro mig, den har jeg aldrig glemt Dem, og den har betydet adskilligt for mig, som jeg skal fortælle Dem om en anden Gang.