2 Gange Tak og en stor Gang til

2 Gange Tak og en stor Gang til

Fra Kaj Munk

TRE Forestillinger er blevet vist mig i København i sidste Uge. De har alle tre gjort et saadant Indtryk paa mig, at jeg ikke kan lade være med at sige: dansk Teater er stadig værd at lægge Mærke til.

Der er først og fremmest Riddersalens; Maxwell Andersons High Tor; det rummer simpelt hen alt, hvad Hjertet kan begære, fra brølende Grinagtighed til skælvende Poesi; det er en Bedrift af det lille Teater at spille det Stykke, og det er en endnu større Bedrift at spille det, som de gør det. Sejrrig Ungdom gør det Sjælen varm at se.

Saa er der Fru Waagechristensens „Kun en Nat“ paa det gamle Fønixteater, propfuldt af Smagløsheder. Træsko i en Mødding, medens der burde have været nøgne Fødder gennem Morgenduggen. Og alligevel en Forestilling milefjern fra Ligegyldigheden. Med Tilløb til det helt rigtige: Svien i Sjælen, Taaren i Øjet.

Og saa saa jeg „Diktatorinden“ i Aftes. Og vil have Lov til, suverænt foragtende, hvordan det udlægges, at bringe Teatret min dybt bevægede Tak. Bjerge af Vanskeligheder har rejst sig, og Kunstnerne har sejret over dem Slag i Slag. Jeg har aldrig været Det kgl. Teater saa taknemmelig som i Aftes.

Jeg vil ikke nævne Navne og dog – – Svend Methling, Fru Ipsen, Fru Nellemose, jer alle, Tak! Tak!

Søndag Em.

Kaj Munk.