Hvad jeg er født til — Og hvad jeg er døbt til

Hvad jeg er født til – Og hvad jeg er døbt til

Af Kaj Munk

– Jeg spørger i dette Tidens Virvar kun efter to Ting: Hvad er jeg født til, og hvad er jeg døbt til? Det er de to tilgrundliggende Handlinger i hele mit Liv. Jeg er født til at være en dansk Mand, og knap nok var jeg født ind i dette Land, før min Mor bar mig op til Døbefonten i Maribo Domkirke og gav mig til Jesus Kristus. Det er noget jeg føler mig dybt forpligtet overfor. Var disse to Ting de første i mit Liv, skal det ogsaa blive det sidste, at jeg af al min Evne tjener mit Land og min Frelser.

Det er saa dejligt at have saadanne enkelte Ting givet. Det Sparer for saa mange Spekulationer. Man har faaet noget, der staar for en som det rigtige, og der stiller man sig, og der har man sin Plads lykkelig uafhængig af, om dette rigtige sejrer eller gaar under. Ja, det er en stolt Bevidshed at kunne sige med Kipling:

Vi ved, at i Lyst og i Kvide,

i Regn og i Solskinsvejr,

vi staar ved den Høvdings Side

vi engang har stillet os nær.

Det giver ogsaa Styrke, naar Tanken gælder Land og Folk, for der vil jeg aabent bekende, at Angsten undertiden gnaver svært. Over for den giver det Styrke at sige: Her er det danske, og det staar vi fast paa, om vi saa gaar til Grunde paa det, hellere end at leve Livet paa et forfejlet Grundlag.

Jeg tror, det er de jævne Mennesker, der skal redde Danmark. Mange Landsbylærere var saadanne jævne, stærke Mænd, der bar. Lærergerningen er en af de betydningsfuldeste Gerninger i vort Land, større end Lægens f. Eks., der skal kæmpe mod Død, men Læreren skal være med til at skabe Liv.

Kaj Munk.