Download:      
Indledning
  
Værkinformationer
  
Billeder
  

Opraab. Til alle stemmeberettigede her!

Til alle stemmeberettigede her!

Paa Tirsdag stemmes der i Vedersø om Spiritusbevilling. Sogneraadet anbefaler. Hvorfor? Ingen anden Grund kan tænkes end at disse ellers rettænkende Mænd har ladet sig bevæge af Hensyn til Hotelejeren og hans Familie. Men for eet Hjems Skyld skal alle Sognets Hjem ikke udsættes for Besvær. Hotelejerens Forsikringer vejer ikke. Han kan ikke forlange Daabsattest eller Hjemstedsbevis af de Folk, han serverer for. Han kan ikke sige Ja ved et Bord og Nej til det samme ved et andet. Han har købt Hotellet uden Spiritusbevilling, saa han vidste, hvad han gik ind til. Og naar han sælger igen, hvad saa? Alle ved, hvor svært det er at komme af med, hvad man først har faaet indført. Jeg har hørt Forældre sige: Hellere dette end Smugkro. Maa jeg spørge: Hvordan forhindrer dette Smugkro? Tilmed maa der jo ikke serveres for de Unge; det tilskynder snarere til Smugkro. Alle ved ogsaa, at Lejlighed gør Tyve. Ingen ønsker, at de Forældre, der nu er sindede at sige Ja til Ansøgningen engang skal angre det for deres Børns Skyld. Men ske kan det.

Vi tænker paa, hvad der er sket i vort Sogn i den sidste Menneskealder inden Paavirkning af Spiritus. Det er ikke lidt. Vi har ingen Brug for Alkoholbevilling i Vedersø. Vi ønsker den ikke. Derfor møder vi paa Tirsdag alle, som kan, og stemmer Kroen ned.

Vedersø Præstegaard i Marts 1936

K.H.L. Munk.