Download:      
Indledning
  
Værkinformationer
  
Billeder
  

Bro og front

Bro og Front.

Forfatteren, Pastor Kaj Munk, Vedersø skriver:

Bro og Front.

Hvem har skabt dette prægtige Udtryk for Sydslesvigs Danskhed mellem Nord og Syd? Det er jo umuligt. Hvor der er Front, bliver enhver Bro sprængt i Luften. Men de danske i de sydlige sønderjyske Landsdele smiler og svarer: Vi kan gøre det umulige. Front, saa langt som vi er danske, Front mod alle Kræfter, der vil tage det fra os. Men ogsaa Bro, at Norden og Tyskland kan finde hinanden i at udnytte alle Muligheder for Forstaaelse og Samarbejde og Fællesmenneskelighed. Vi vil støtte jer, Landsmænd. For vi har selv Brug for den Front alle Danske har Brug for at faa det danske understreget som kun I kan gøre det og gør det. Og vi har Brug for den Bro, baade vi og Tyskland, ikke mindst nu, da Harmen brænder i os over den Skæbne, der bliver alt for mange af vore djærve Sømænd til Del.

Vi Danske, der endnu i Dag sidder udenfor, maa tænke paa jer, Landsmænd, som er inde midt i det. Vi rækker jer vor Haand med alt det, der er i den.

Kaj Munk.