I Brændingen

I Brændingen

Naar dette Stykke ikke er opført i de 10 Aar, der er gaaet siden dets Tilblivelse i Berlin, skyldes det forskellige Indvendinger, der er fremsat mod det. Jeg nævner de to vigtigste:

I.  At det ikke duer.

II.  Hensynet til Georg Brandes.

Til I. lader sig sige, at jeg, efter dog en Del Visitter i vore Teatre Aarene igennem, har gjort den Erfaring, at Teaterdirektører ingenlunde plejer i den Omstændighed, at et Stykke ikke duer, at se en Hindring for dets Fremførelse. Naar de har gjort det her, kan det skyldes, at der til dets yderligere Mangler ogsaa kommer denne, at det handler om noget.

Til II. vil jeg svare: hvorfor i Alverden maa nulevende Personer tages op til enhver Slags Behandling i Artikler, i Karikaturtegninger, i Revyer, i Romaner, kun ikke paa Kirkens Prækestol, og paa Dramaets Scene? De af os, der tager Teatret alvorligt, kræver dets Ret til alt muligt, ogsaa til at være aktuelt. Aktuelt som et Dagblad. Naturligvis kun saa langt, som det er kunstnerisk forsvarligt. Enhver vil give mig Ret i, at der i Professor Krater ikke er nogen Affotografering af Georg Brandes; en selvstændig „Teaterfigur“ er bygget op, inspireret af brandeske Træk; paa samme Maade agter jeg at midtsamle Skuespil om de andre betydningsrige Personligheder i Nutidens Danmark; der er ikke flere, end det kan overkommes; den næste vil blive Statsminister Stauning.

Om „I Brændingen“ gælder det, at noget, der laa mig stærkt paa Hjerte at sige Mennesker, har jeg faaet sagt, ikke saa godt som jeg gerne vilde det, men dog faaet det sagt; hjertelig er jeg Fru Nansen Tak skyldig for Mod til at bringe det videre.

Kaj Munk.