Tale ved Ræbildfesten: Hylden der kun snakker Dansk

Hylden, der kun snakker Dansk.

Den store Rebildfest sluttede i „Kilden“ i Aalborg, hvor Digterpræsten Kaj Munk holdt en meget ejendommelig og gribende Tale. Aalborg Amtst. refererer:

Hvad ved vel de fleste af os om Amerika, andet end at Amerika er et lille Land og Danmark et stort Rige. Engang forsøgte nogle Misfostre af Menneskeheden, der hedder Geografilærere, at forvanske vore Begreber ved at faa Tallene om Amerika til at vokse uartigt i Sammenligning med danske Størrelsesforhold, men snart vendte vi tilbage til vor rodfæstede Opfattelse af det fjernes Lidenhed og det næres Storhed. Hvad er det da, der er saa mægtigt i Danmark? Ja, der er for det første Hylden ved vor Mors Hus. Der er sikkert mange gevaldige Hyldetræer derovre, men det herhjemme snakker Dansk – og kun Dansk, det kan de ikke derovre. Vor Mors Hyld kan sige „Goddag Christian, Peter eller Marie“ og bestandig gentager den sit velsignede: „Kan du huske“, og den tilføjer: „De manne Aar har jo inte gjort dig noget, du jer jo den samme rare Dreng, den samme søde Pige“. Hylden alene var Rejsen værd. Hvad har vi nu mere, der er mægtigt? Ja, jeg sagde, vi havde en Mutter Hyld, og saa maa vi ogsaa have en Fatter. Og det har vi, Kong Christian nemlig, og han er dansk. Det er jo saa her i Danmark, at en Husmand er lige saa meget som en Lensgreve, og – hvad der er endnu finere – en Lensgreve er lige saa fin som en Husmand. Vi er alle Dus med Kongen. Der var saaledes engang en Jyde, der hed Jens Christian, oppe hos Kongen, og han rejste sig og sagde: – „Vi hilser dig, Kong Christian.“ I.C. Christensen lod sit Folk være Dus med Kongen. Et varmt Haandtryk af Kongen er som et Haandtryk af en god Kammerat.

Og hvad har vi mere af mægtigt? Lillebælt, Frue Kirke og – naa ja – Stauning.

Danmark selv er den gamle, hvidhaarede, smukke Dame med det sorgløse Smil. Hun er ikke lydefri, men hun er vor Mor. Hun er glad for, I husker hende, naar I kommer hjem. „Fra mig", siger hun, „har I arvet Erobringsdrømmelysten, den Lyst, som nu hos mig er omskabt til Erobringslyst for Fred og Forstaaelse, Dygtighed og Kærlighed i Fredens Aand. Jeg holder af mine Børn herhjemme, men ikke mindre af jer, der bærer mit Navn i det fremmede.“