Til Mændene i „Ulven“

Til Mændene i „Ulven“

Saa fandt vi jer, nordiske Landsmænd, Soldater af Sveriges Blod,

saa fandt vi omsider da Pletten i Havet, hvor I forliste.

For silde! Saa tyst kun derinde. Ej rører sig Haand eller Fod.

Jert Hjem og jert Vaaben paa eengang – er endt med at blive jer Kiste.

Den Herre, der øverlig sidder, vi ved, at han nederlig ser.

Vi trygled ham: Send til det dybe din Frelse, o Gud, fra det høje!

Men Dag efter Dag gik til Ende, og Haabet svandt mer og mer.

Nu bøjer vi os for den Visdom, der skjules for Menneskeøje.

Nej, rank vil vi løfte vor Pande. I svenske, I nordiske Mænd,

jer Vagt gjaldt den Frihed, der samler os her som det bedste paa Jorden.

Tag Tak og tag Hilsen fra Danmark. I faldt, men skal opstaa igen

i den Fremtidens Daad, vi tror paa: det frie og enede Norden.

KAJ MUNK.