Nu kræver Danmark ....

Nu kræver Danmark...

VED det store aarlige Skolemøde i Randers var der i Gaar samlet et Par Tusinde Mennesker i »Jylland«s Festsal, Byens største Lokale. Mødet indledtes med Foredrag og Oplæsning af Pastor Kaj Munk, som først ganske kort talte over Emnet »Historien taler« og derefter gennemgik sit nye Skuespil om Niels Ebbesen.

Til Mødet havde Kaj Munk skrevet et Digt »Nu kræver Danmark af os, vi er stærke«, der blev sunget som Fællessang, mens Regimentsmusikken spillede til.

Kaj Munks nye Sang, som vi gengiver nedenfor, blev modtaget med levende Interesse af den store Forsamling af Skolefolk fra hele Amtet.

Mel: »Der er et Land...!«

Nu kræver Danmark af os, vi er stærke.

Lad Fenrisulven sprænge sine Baand!

Vi staar dog fast, og den skal faa at mærke,

at stærkere end alt er endnu Aand.

Kun Mod og Trods og Styrke vil vi øse,

hvor Storm og Hav slaar over Kysten ind.

Og er vi faa og smaa og vaabenløse,

des mere vil vi ruste vore Sind.

Nu kræver Danmark af os, vi er stærke

og bærer højt vort Hoved paa vor Hals.

Forsagthed her og Hovmod hist skal mærke,

at Dansken endnu aldrig var tilfals.

Lad Guldet lefle og lad Sværdet true.

Kun eet Svar kender vi, og det er Nej!

Det hvide Offertegn i Blodets Lue

har gennem syv Aarhundred vist os Vej.

Nu kræver Danmark af os, vi er stærke,

lad saa Akkordens Yngel falde fra!

Bestandig staar om Dannebroges Mærke

en Flok, der gi'r sin Mor sit fulde Ja.

Vort dyre Land, vort gamle stolte Rige,

i ny Tids Foraar bærer vi dig ind.

Lad Stormen stinde sig og Havet stige,

des mere ruster vi de danske Sind.

Kaj Munk