Skytung luder over Grave

Skytung luder over Grave

Morgnen uden Guld i Mund.

Syndens Slægt i Dødens Have

under Dom sig græd i Blund.

Ingen Lyd af Fuglerøst.

Ingen Duft af Blomstertrøst.

Tungt de gode Sten bebude:

Her er Haabet lukket ude.

Paa et Vink af Herren ruller

Østens Skyhæng bort paa Stand.

Dagen brat med Sol paa Skulder

træder over Nattens Rand.

Fuglen vaagner op med Sang,

Blomster træder Dans paa Vang.

Men de tunge Sten paa Grave

rokker intet Lys af Lave.

Du, som Slægtens Strafkalk tømte,

selv foruden Skyld og Brist,

holdt i Graven Ret og dømte

Død til Døde Jesus Krist,

Du paa Guds Benaadestol

ene er den Livets Sol,

der kan sprænge Mørkets Bælte,

hver en Sten fra Grave vælte.

Kaj Munk.