Bøn for Kongen

Bøn for Kongen

Af Kaj Munk

VOR Gud, der troner i Stjernekor,

men ogsaa af Menneskens Barm af Jord

sig har en Højsal udvidet,

vi ved jo, Herre, du er saa stor,

at intet er dig for lidet.

Thi lægger vi for dig vort Hjertes Sag,

I Dag er Luften jo ene Flag

alt over vor gamle Have.

Det er jo vor Konges Fødselsdag.

Tak, kære Gud, for din Gave.

Beskikket os har du saa god en Drot,

ens imod alle i Vraa og Slot

og altid muntert paa Færde.

Aah, han har passet paa Danmark godt.

Han var, som han skulde være.

Vort Land er jo bare et lidet Land,

men Kornet rækker fra Strand til Strand

og møder Storhavets Vover.

Og Landets kanhænde bedste Mand

– ja, han er Konge derover.

En Konge af Højhed, en Konge af Skæmt.

Saa mange Minder, i Hjertet gemt,

i Dag vil paa Læbe os falde.

Naar Kaldet var svært, ej mindre end nemt,

tro var han, Eksempel for alle.

Vi vidste, at Kongen var frisk og frank

og følsom og pligttro og herskerrank

med Tanke for hver i sit Rige,

men saa, da Danmark i Natten sank,

at stor var Kongen tillige.

Og traf for Uskønsomhed nu os din Tugt,

vi beder, naar Riset engang er forbrugt

og brækket og kastet i Flammen,

lad under din Vilje os enes smukt

og løfte Danmark tilsammen.

Vi takker dig, Herre, for Konge god.

Han føre os fremad i Tro og Mod!

Velsign du Kong Christian den Gode!

Han føre os frem til den Time god,

da Danmark igen er paa Fode!

Kaj Munk.