Ved Lolliken Christian Gulmanns Død

Ved Lolliken Christian Gulmanns Død

af Kaj Munk

Beskeden er Skønheden
om Maribo Sø.
Der tumler ikke
skummende Bølger
eller rager knastede
Fjelde mod Sky.
Men frodige Marker
og venlige Skove
gaar Haand i Haand sammen
ned til den blide
kirkespejlende
i Blomster og Fuglesang
hvilende Sø.

Og Bønderne lo
ad Prokuratoren,
der roste dem,
naar de satte Penge
i Sparekassen,
men viste den vrantne
Side ud,
naar de kom for at laane.
Lo af Respekt.

Saa ondt det gjorde mig,
da Radiostemmen
meldte om Gulmanns Død.
Endnu hænder det altsaa,
at Mænd med Riddersind,
hvis Styrke ikke
er Skorpionord
eller forselvede Fakter,
men Sjælens stilfærdige
Hu for Skønhed
og Sans for, hvad rimelig
er og ægte,
formaar at gøre sig gældende.

Aah, det gør godt,
ogsaa slige findes.
Aah, det gør ondt,
de gaar fra os.

Kaj Munk.