Efter Valget —

Efter Valget —

Af Kaj Munk

TIL alle de gode Landsmænd, der stemte klart mod Clausen og Scavenius ved Valget, skal der udtales en hjertelig Tak. Mange af jer har maattet døje ikke saa lidt og vil blive nødt til det et Stykke Tid endnu. Lad det være jer Stolthed. Det er for en stor Sag. Lad dem i Baasene have det lunt!

Vi blev jo hilst velkommen paa Arenaen af de gamle Partier. Nogen turde de ikke skælde ud paa, og hinanden maatte de ikke skælde ud paa. Saa var det da en Himlens Sendelse, at vi kom og kunde gøres til Prügelknabe. Alle gamle Metoder blev taget i Brug og lidt til. Corfits Ulfeld blev til Ære for os hentet frem af sin ukendte Grav og indmeldt i Dansk Samling. Om det saa var Hans Majestæt Kongen, saa veg man ikke tilbage for at blande hans Person ind i Partipolitikken.

Ja, saa vidt gik de, at mange af dem fornægtede Landsmandsskab med os, der aldrig har fornægtet det med dem. Det skal man midt under Krig og Besættelse lade sig byde. Der var Øjeblikke, da man var ved at ønske: gid man ikke var fastboende her i Landet, men kun opholdt sig her som Gæst, saa var man da sikker paa en ordentlig Behandling. Med Regeringen i Spidsen.

Hvad viste saa deres Raseri? At vi havde ramt dem rigtigt og godt. For at overdøve deres onde Samvittighed raabte de op.

Men et godt Valg fik de sig jo. Deres »nordiske List« gik. De forklarede Folket, at man stemte for Demokratiet og ikke for Regeringen. Det tjener ikke Folket til Ære, at det røg paa den, men det tjener Folket til Ære, at naar det var røget paa den, saa mødte Mand af Huse og stemte dansk. Hele vort Folk har ved Valget vist, at det holder fast ved sine Idealer, i hvert Fald saa længe de ikke risikerer noget ved det.

Der er lange Veje tilbage til at gøre det danske Folk til et modigt Folk. Men nu har vi lagt i Vej. For os var det et stolt Valg. Næsten værgeløse, uden Presse som vi var, tilkæmpede vi os 3 Mandater.

Vrede Folk kom og sagde til mig, at de vilde ikke stemme paa Arne Sørensen. Det var der heller ingen, der opfordrede dem til. Arne Sørensen bad dem ikke om at stemme paa ham. Han bad dem om at stemme mod de udanske Partier og mod de danske Partier, der har følgende 3 Synder paa deres Samvittighed: Flugten fra Folkestyret ind under Hr. Scavenius' Vingers sorte Skygge, Grundloven miskrediteret, dansk Ret overladt til Miscuiteten. – Mine bedste Venner sidder i Fængslerne. Skulde jeg stemme paa dem, der har været med til at befordre dem derhen? Nej.

Gerne havde jeg for mit Vedkommende stemt Venstre. For Knud Kristensens Skyld. Men hans Stilling er inkonsekvent. Han har kun gjort det rigtige Skridt halvt. Han kan ikke træde ud af en Regering, han ikke vil støtte, for saa at lade sig gøre til Formand for et Parti, der støtter den. Var det denne Halvhed, der gav Venstre Bagslag?

Saa kom Dansk Samling og gav os en Mulighed for at være med til at stemme for Danmark. Vi greb den med Tak. Dansk Samling er ikke et Parti. Vi gentager: det er en Folkebevægelse. Man kan være Venstre, Socialdemokrat, ja, endog retskaffen Radikal og se, Dansk Samling har sin danmarkshistoriske Opgave nu. Om vi sidenhen vandrer tilbage til vore gamle Partier eller uden for Partierne, eller om Dansk Samling bevarer og uddyber sin Mulighed for fortsat at spille sin Rolle, er en Sag for sig. I Dag har vi alle Brug for Dansk Samling, og Dansk Samling er lykkelig ved at kunne tjene os i Dag.

Saa har vi 3 Mænd inde i Rigsdagen. I skal vide, at vi staar bag jer til at styrke jer og til at forlange af jer. Danmarks Fremtid gaar frem for dets Nutid. Lige som Scavenius er der, bare for det negative at sige Ja, er I tre der udeukkende for det positive at sige Nej.

Kaj Munk.