Hvad vi skylder os selv og vore Børn

Hvad vi skylder os selv og vore Børn

Pastor Kaj Munk om den sønderjydske Dag

Danmark har 4 Grænser: mod Vest Havet, mod Nord Norge, mod Øst Sverige og mod Syd Tyskland. Havet bygger vi Høfder imod, paa Norge aabner vi til Sommer en ny Færgefart, og over til Sverige kaster vi en Bro. Over for vor store Nabo mod Sønder bør vi bruge begge Taktikker: baade bygge Høfder og bygge Bro. Det sidste støder paa den Vanskelighed, at der desværre intet Vand er, der skiller os; men saa kan der være værre Ting. I Stedet for at spærre os inde bag selvglade Doktriner maa vi lære at forstaa Tyskland og respektere det i det, der er Respekt værd. Man vi skylder ogsaa vor tusindaarige Historie, os selv som levende Mennesker og vor Fremtid, vore Børn, at være vaagne i vor Klarhed over, at vi er ikke tyske, har aldrig været det, vil aldrig blive det. Over for de Strømninger i det stolte, stærke tredie Rige, der vil gøre os eller Dele af os tyske, maa vi intet spare i Retning af Høfdebygning. Gamle, vise Professor i Østrup sagde til Studenterne noget om, at Taaber var de, som troede, at et Grænsespørgsmaal kunde ordnes een Gang for alle; en Grænse er en Livssag, og Livssager er livsvarige. Altsaa maa ogsaa vor Slægt være med til at gøre sin Indsats i den stedsestandende Kamp. „Og gamle Danmark skal bestaa, saa længe Bøgen spejler sin Top i Bølgen blaa“, synger vi. Nu kommer den sønderjydske Dag og spørger os: „Vil du ikke blot synge dette, men ogsaa mene det, ogsaa leve det?“ Det er sket før, at ved at kæmp med hinanden, lærte man hinanden at kende og vandt Respekt for hinanden. Sønderjylland er Landet, der paa een Gang adskiller Tyskland fra Danmark og forbinder Tyskland med Danmark. Deri ligger dets store Mission. Derfor støtter hver dansk Mand og Kvinde Sønderjylland af al sin Evne. Sønderjyllands Sag er Danmarks Sag.

Vedersø, April 1936.

KAJ MUNK.