- KMF Journalistik ID:
- J211137-Nat
- Forfatter:
- Kaj Munk
- Trykkedato:
- 21. november 1937
- Kommentar:
- Om P. Knutzon.
- KMF nummer (lokaliseringsreference til Kaj Munk Forskningscentrets arkiv):
- 1937-11-21
Skalpejagt
OM Dem, Hr. Generaldirektør Knutzen, skal vort lille Søndagsjagtbrev handle denne Gang. De har haft en lang Fredningstid. Men nu lader vi Jagten paa Storvildt gaa ind. Der er Ting, ingen Mand kan gøre ustraffet, ikke engang De.
Vi er meget stolte af Dem til daglig, Hr. Asathor. Ogsaa vi Vestjyder. Det var en Knippelidé at betænke selv os med et af Deres Lyn. Ganske visst holder "Vesterhavet" baade i Vejen og andetsteds. Men hvad, der skal jo ogsaa være noget i Vejen - i denne Verden maa intet være fuldkomment. Og De er jo Mand for saa meget, saa skal De vel ogsaa have Lov til at vise os, at De kan faa et Lyn til at gøre Ophold af og til undervejs.
Men nu kommer vi til det, De skal skydes for. De har et gevaldigt Lyn, som hedder Englænderen, det flotteste af alle dem, De har. Det er naturligvis fortrinsvis forbeholdt den herskende Klasse hos os, Englænderne, det er der ikke noget at sige til. Men naar ingen af dem vil med det, har jeg forstaaet Dem saadan, at Landets egne Børn af sær Naade kan faa Lov at bestige det, med afdragne Sko, naturligvis, hellere end at det skal køre tomt. Saaledes foranlediget besteg jeg det i Tirsdags og ankom til Esbjerg legende let efter faa Timers vuggende Kørsel. Herfra er der et udmærket Tog nordpaa, som dog har den lille Hage, at det af Dem er prædestineret til at afgaa elleve Minuter, før Lyntoget kommer ind.
Bum, bum! der døde De. Og det havde De ogsaa ærlig fortjent, ikke sandt, det er vi to enige om.
Der er ganske vist en Forbindelse, som jeg nu skal tillade mig at anføre nogle faa ufebrilske Tal om.
Den gaar fra Esbjerg 45 - femogfyrre - Minuter, tre fulde Kvarter, efter at Lyntoget er kørt ind. Saa der er jo god Tid til at skifte. Man kan endda naa at bære sin Kuffert over ogsaa. Saa ager dette sindige og paalidelige Tog ud ad Skinnerne, uden fartplansmæssigt at holde før den første Station, Guldager, og derfra drager det uafficeret til Varde, hvilket vil sige, at det har løbet i stive 28 Minuter uden at standse end een eneste Gang. Det maa der pustes paa, og saa puster vi i 20 - tyve - Minuter. Men saa kan vi rigtignok ogsaa holde længe ud. Ganske vist standser vi i Stig og Tistrup og Gaarde og Ølgod og Skodsbøl, men først i Tarm gør vi atter langt Ophold, 6 Minuter, og næste Station, Skern, 20 Minuter, og saa kommer Dejbjerg og Lem og Velling, og i Ringkøbing tøver vi 6 Minuter igen. Vi var i Esbjerg 16,55 og naar til Ulfborg 21,56 - det er 100 km paa 5 Timer - Lyntogsforbindelse i 1937.
Bevares, det var en yderst romantisk Færd - endnu Solskær i Esbjerg, saa Skumring, sidst Maane og Stjerner og Lyngvig Fyr til at funkle i Snefnug og Rimkrystaller hen over Perronerne. Og dér trampede Funktionærerne af Sted med hver sin Fortidslygte i Næven, og Lokomotivet peb og rangerede, og det bumpede i Vognstammen - oh, altsammen som i Jernbanens første Dage i mine fjerne tidlige Skoleaar. Gruelig romantisk. Og Tid nok til at nyde Begivenhederne i den Rækkefølge, de rullede sig ud. For hvad er det, der gør det saa kedsommeligt at rejse nu om Dage? At vi ikke har Tid til at være længe om det, alt gaar med Fart og paa Klokkeslæt, forbi er Diligencetilfældighederne og Diligencetravet. Dog altsaa ikke helt forbi. Jeg følte det næsten som noget gribende, at et Tog kunde gaa saa langsomt endnu.
Og alligevel - nej, Hr. Generaldirektør Bummert, nu ligger De forendt, beskudt med Saglighedens mange smaa Hagl Nr. 7. Men De er som en af Odins Helte, De vaagner hver Gang efter Deres Dødsfald, ogsaa nu vil De rejse Dem og atter være vor kære, kendte, dygtige og prægtige Generaldiktator Asathor Knutzen, og De vil spænde Styrkebæltet om Dem og resolvere, at den Affart fra Esbjerg sættes 12 Minuter ud.