- KMF Journalistik ID:
- J180433-BA
- Forfatter:
- Kaj Munk
- Trykkedato:
- 18. april 1933
- Kommentar:
- Opfølgning på kronikken „Smaanyt fra Verdensteatrene“ i Berlingske Aften 12/4 1933.
- KMF nummer (lokaliseringsreference til Kaj Munk Forskningscentrets arkiv):
- 1933-04-18
Et svar
I en Kronik forleden berørte jeg Muligheden af en Forbindelse mellem den tyske Marks Vaklen og Tysklands Jødeforfølgelser. Mit Syn paa disse fremgik af samme Kronik, hvor jeg med Harme omtalte Begivenhederne omkring Foreningen af 1916. Naar Hr. Julius Magnussen, hvis Afsky for Flabethed alle Dage har været aabenbar, og hvis efterhaanden komplette Talentløshed faar Lov til at snylte paa Berlingske Tidende i nogle saakaldte V.O.X.-Betragtninger, hvis Indholds aandelige Uformuenhed som Regel svarer til Navnets Idiotiskhed, forgriber sig paa selve Bibelen for at finde et tillidvækkende Staasted for en Løgn om, at jeg har „anglet efter det simple Grin paa de ulykkelige, fattige og hjemløse tyske Jøders Bekostning“, skulde han dog betænke, at selve Nævnelsen af denne Bog ikke ophæver den Evne til at læse, der trygt kan forudsættes hos det store Flertal af Berlingske Tidendes Læsere, selv om den synes at fattes en enkelt Medarbejder.