Download:      
Indledning
  
Værkinformationer
  
Billeder
  

Kirke eller Religionsanstalt

Kirke eller Religionsanstalt

Afsluttende kort Svar til Provst Helweg-Larsen

Hvad Provst P. Helweg-Larsen ikke rigtig forstaar:

At man skal have Lov til at tænke forskelligt i Øster Ulslev og i Vester Ulslev og dog høre med til Kristi Kirke endda.

At der er en Del Forskel paa Barnemord og Tvivl om Jomfrufødsel.

At Jakob kunde mene et og Paulus det stik modsatte og dog regne hinanden for Kolleger.

At det er just Gamaliels Aand, vi trænger til i dette Land, Gudsfrygtens Aand, Manden, der ikke er forhippet paa selv at komme til, og hvad han nu skal lave men som tør stole paa Gud.

Og at Gamaliel for øvrigt derigennem var Manden, der for Alvor traf sin Afgørelse.

Hvad Provst Helweg-Larsen synes at beundre: Manden, der stillet paa en Plads, hvor der kræves Afgørelse, selv kan træffe den og sige sit Ja eller sit Nej og faa Bud sendt efter Betjentene, Kaiohas f. Eks.

Vedersø Pgd. 30 August 1932

Kaj Munk.