En Nøgle er en Verden

En Nøgle er en Verden.

Det ligger altsammen i Bøgerne, Skovene og Havet, Kærligheden og dit lille Barn, der døde. Hypofysen og Maanefaserne. Ja, og min Sandten ogsaa Snehvide og Dværgene. Det ligger der altsammen. Og det er saa billigt. For tre og en halv Krone Kan du blive Selvejer af et Hav. Det blev jeg engang. Jeg købte en af Kiplings Bøger. Og før jeg vidste af det, gyngede jeg paa Havet, og Havets tusinde Stemninger gyngede i mit Hjerte. Og saa sparede jeg endda Søsygen.

Ja, det ligger i Bøgerne. Om det saa er Djævelen selv, saa er han der. Grisseri og Godtkøbssentimentalitet og Hetz! Fy, rør dem ikke! Djævelen i Bøgerne kan man lade være at lukke op for. Ham i Virkeligheden er det besværligere at klare sig fri af.

Himlen kan ogsaa være i dem. Tænk, at det er sandt; at man har set Folk, der skulde dø, ligge og famle med en Salmebog. Den hjalp dem.

Ære være Bøgerne! De er Verdener. Og de lukker op for Verdener. Og den, der forstaar at kigge sig Udsyn til dem, ham gør de rig. Ikke at nogen skal faa mig til at sige, at man ikke kan leve et rigt Liv uden Læsning. Jeg kender Folk, hvem Bøger har forkludret. Og jeg kender prægtige Mennesker, hvis Fingre yderst sjældent kommer i Nærhed af andre Tryksager end Avisen. Nogen kan leve uden Bøger. Men der er ogsaa nogen, der ikke kan. Nogen, der maa bekende, at Jorden har saa mange, mange Værelser, at man fik besøgt alt for faa, hvis man ikke havde Bøgernes Nøgler at lukke sig ind med.

Som sagt, der er en Verden, der hedder Havet. Og en, der hedder det menneskelige Legeme. En, der hedder Afrika. Og en, der hedder lille Hans, som gaar i IV. Mellem. Og der er tusind Verdener, der hedder Kamp for dagligt Brød, hvormed menes baade Rugbrød og en Smule Mening i Tilværelsen – og tusinde Verdener, der hedder Elskov, og tusinde, der hedder – ja, alt muligt. Vi maa have lidt at vide om alle disse Verdener om os og i os den korte Stund, vi er her. Der er flere Maader. En er Bøgernes. Tag saa den Nøgle og stik den i.

KAJ MUNK