Hvorfor Usandhed, Hr. Criticus?

Hvorfor Usandhed, Hr. Criticus?

Hr. Magister Henning Kehler! De skriver: „Det er kommet til Pastor Munks Kendskab, f. Eks. gennem hans Forlægger, at jeg ikke er begejstret for hans nye Skuespil.“ Usandhed. Intet har jeg hørt derom. Er De virkelig af den Anskuelse, at jeg løber til Hr. Busck ved Rundetaarn: „Hvad mener dens store Henning Kehler om mig?“ Tror de virkelig, der i dette Land eksisterer nogen Kritiker af saadant Format, at hans Dom betyder noget væsentligt for mig?

De antyder, at jeg tager Marcus Lauesen i Forsvar for at ramme Dem, før De rammer ud efter mig. Usandhed. Men maaske kan De ikke tænke Dem, at jeg roser „De meget skønne Dage“, bare fordi jeg synes om Bogen og finder, at der er gjort den Uret, hvilket til dels er betegnende for Dem.

De meddeler, Det kgl. Teater antog „De Udvalgte“, fordi det havde vraget „Ordet“. Usandhed. Teatret spiller Stykket, fordi det fandt det godt. Hvad det ogsaa trods alle mangler er. Og forbliver, selv om De nævner alle virkelige og paaduttede Fejl ved det og glemme at nævne dets Fortrin.

Hvorfor Usandhed, Hr. Kritiker?

Mig skader De ikke med det. Men Dem selv og det Blad, der bærer Dem.

Hr. Magister Henning Kehler! Med ivrig Beundring fulgte jeg i sin Tid Deres Kamp i „Politiken“ for saa gode Navne som Chr. Reventlov og Helge Rode. Med stor Taknemlighed lyttede jeg i Fjor til Deres djærve Kampraab for „Ordet“ og de Værdier, det vilde række Teatrenes Publikum. Men ofte har jeg med Uvilje fulgt Deres Metode i Polemik, naar Deres rosværdige Skarphed og Haardhed slaar over i selvstor Haanskhed og Underskydelse af Motiver, De højst kunde gætte paa ud fra en ufin Tankegang.

Hr. Magister! Det er udmærket med en Kristendom til at bære synligt; men den er ogsaa at anbefale til indvortes Brug.

Vedersø Pgd. 22. Nov. 1933.

Deres ærbødige

Kaj Munk.