Download:      
Indledning
  
Værkinformationer
  
Billeder
  

Forspil

Personerne.[1] [2]

Teaterdirektøren: Beck

Inspektøren: Lundsgaard Kjær

Telefondamen: Sonja Prutz

Kai Munk: Mourier

Fruen: Gudrun Jørgensen

Yrsa: Inger Grethe Becher

[8] [24][34]

Terzetten

[49]

I.

Scenen er delt i to Halvdele med et Cabarettæppe for hver. Ovenover Scenen et Transparentudsnit, hvor en Telefondame kan komme til Syne. Det Højre Cabarettæppe gaar til Side for et Teaters Direktionskontor. Inspektøren staar og telefonerer.

(1)

INSP.: Hallo … ja nej, det er ikke Cirkus-Biografen. Det er desværre Funkisteatret[10] … ja, jeg be’r … (smækker Røret paa.)

(2)

DIREKTØREN (ind): Goddag, har her været noget?

(3)

INSP.: En Fejlringning, Hr. Direktør.

(4)

DIREK.: Hvordan gik det iaftes, – hvordan var Fyldningsgraden?

(5)

INSP.: Særdeles fin, Hr. Direktør: 17,5

(6)

DIREK.: Og hvad var der i Kassen?

(7)

INSP.: Underskud. Men vi har udsolgt til Ekstraforestillingen i Aften.

(8)

DIREK.: Ekstraforestillingen?

(9)

INSP.: Ja, Skuespillerforbundets Midnatsforestilling.

(10)

DIREK.: Naa, har De nu igen laant Teatret ud til vores Konkurrent?

(11)

INSP.: Jeg var nødt til det, Hr. Direktør. Olaf Fønss[11] sagde, at det vilde være en Reklame for dansk Teater. De danske Skuespillere skal have en Chance for at vise, hvad de kan.

(12)

DIREK.: Hvad spiller de?

(13)

INSP.: En Chaplinfilm.

(14)

DIREK.: Her spiller man et godt, gammelt , gennemprøvet Stykke, der har gaaet seks Hundrede Gange paa Sønderbro, tre Hundrede Gange paa Nørrebro, 275 Gange paa det Ny Teater og 419 Gange paa Casino, og alle Gangene for røde Lygter[15] . Og nu pludselig, da jeg sætter det op, er Folk ikke til at drive ind i Teatret.

(15)

INSP.: Vi kommer vist til at sætte noget andet op.

(16)

DIREK.: Der er jo ikke noget. Alle de gamle Stykker har Folk jo set.

(17)

INSP.: Jamen, saa de nye!

(18)

DIREK.: Øjeblikket er ikke til usunde Eksperimenter.

(19)

INSP.: En Revue?

(20)

DIREK.: Jamen, hvor faar man fat i nogle ordentlige Forfattere? Man kan jo ikke byde Folk hvem som helst.

(21)

INSP.: Naa, Direktøren har set den! … Direktøren har Ret: Vi maa have en af de Forfattere, der er i Vælten i Øjeblikket … Nu har jeg det: – Kai Munk!

(22)

DIREK. (eftertænksomt): Tja … han skriver jo rigtig godt. Navnlig denne her om den grimme Ælling.

(23)

INSP.: Direktøren tænker vist paa Fugl Phønix[16] .

(24)

DIREK.: Aah ja, – men sig mig, skriver han Revue?

(25)

INSP.: Han skriver alt.

(26)

DIREK.: Glimrende. Slaa ham op i Telefonbogen med det samme og sæt Personalet til Prøve i Morgen Klokken 12.

(27)

INSP. (leder i Telefonbogen): Lad os se … M … Madsen … Mikkelsen … Munk (leder) … det var dog mærkeligt, han staar ikke under Præster. Hvor skal man finde ham? Munk … Reklamechef – nej, det kan ikke være ham! … Her er han! … nej, det er jo hans Ekcellence Ministeren; der staar P foran[17] …

(28)

DIREK.: Ku’ vi ikke faa ham til at skrive noget? Det vilde da være morsomt.

(29)

INSP.: Nej, det vilde i hvert Fald ikke! – Aah, nu ved jeg, hvorfor Kai Munk ikke staar her: han bor jo slet ikke her i Byen.

(30)

DIREK.: - Nej – det er jo ham, der kaldes ”Præsten i Vejlby[18] ”.

(31)

INSP.: Nej, ikke Vejlby – VEDERSØ.

(32)

DIREK.: Vedersø, rigtigt, ja. Ring saa Staten op og forlang Vedersø[19] ( INSPEKTØREN tager Telefonen, TRANSPARENTET tændes, og man ser TELEFONDAMEN.)

(33)

TELF.: Statstelefonen.

(34)

INSP.: De taler med Central 5440; jeg vil gerne tale med Kai Munk i Vedersø. Varer det længe?

(35)

TELF.: Der er to Timers Notering paa Nummeret[20] .

(36)

INSP.: To Timer![21] ! Sælger han nu ogsaa Billetterne selv?

(37)

TELF.: Nej, det er tre Bisper, fire Teaterdirektører, Nationaltidende, Fru Friis Smitto og Studenterforeningen, der vil have ham til at flytte til København, og Menighedsraadet og Ligningskommissionen, [22] vil have ham til at blive.

(38)

INSP.: Vi tager den ekspres!

(39)

TELF.: Vi ringer.

(40)

INSP.: Tak. (Han lægger Røret paa. Transparentet slukkes.) Hvor længe mon det nu varer? (ser paa sit Ur.) Ih, er Klokken saa mange! Direktøren skal snart paa Scenen.

(41)

DIREK.: Saa maa jeg hellere se at blive færdig . Vil De lige hjælpe?

(42)

INSP.: Javel. (Han giver DIREKTØREN Paryk paa. Pibekrave og Kappe.) Sesaa.

( Telefonen ringer, INSPEKTØREN tager den, TRANSPARENTET Tændes.)

(43)

INSP.: Ja, hallo.

(44)

TELF.: Er det Central 5440?

(45)

INSP.: Ja.

(46)

TELF.: Klar til Vedersø

( Kabarettæppet til Venstre gaar til Side for Studereværelset i Vedersø Præstegaard. Kai Munks lille Datter YRSA[25] sidder og læser. Telefonen ringer. Hun gaar hen og tager den.))

(47)

YRSA: Hallo.

(48)

INSP.: Ja, er det hoa[26] Kai Munk?

(49)

YRSA: Ja, det er, det er Yrsa.

(50)

INSP.: Goddag lille Yrsa, hvordan har du det? – er din Far hjemme?

(51)

YRSA: Nu skal jeg se. Jeg tror, han er ude at skyde Ænder. Vi skal have saadan en dejlig Middag i Morgen.

(52)

INSP.: Saah, er der noget særligt paa Færde?

(53)

YRSA: Ja. Det er første Gang i tre Maaneder, at der ingen Teaterdirektører er til Middag. – (raaber) FAR!

(54)

(Stemme udefra): Ja.

( KAI MUNK iført Studenterhue og Gummistøvler og med Gevær i Haanden)

(55)

YRSA: Det er fra udenbyes.

(56)

MUNK: Er det noget vigtigt?

(57)

YRSA (i Telefonen): Far spørger, om det er vigtigt?

(58)

INSP.: Meget vigtigt. Sig … æh … sig, at det er en af din Fars allerbedste Venner.

(59)

YRSA: Jeg skulde sige, det var din allerbedste Ven, Far.

(60)

MUNK ( ivrigt): Nu skal jeg være der. (Sætter Geværet fra sig og gaar hen og tager Telefonen.)

( INSP. Giver hurtigt DIREKTØREN Røret.)

( YRSA ud.)

(61)

MUNK (i Telefonen): Davs’ Benito. Naa, har du endelig læst ”Jyllandsposten[27] ”?

(62)

DIREK. (forlegen): Ja … se … det er nu ikke mig … jeg mener, det er ikke Mussolini .. æh … .

(63)

MUNK: Hvem kan det saa være? … Jo, nu har jeg det! (lukker Øjnene, Ekstatisk.) En af Teatrets Store, – – nej, den Største! Ligesom jeg selv. Du har et klogt, ædelt formet Ansigt. Ligesom jeg selv. Hvid Pibekrave paa. Ligesom jeg selv. Men Dragten er fra en anden Tid. Ikkesandt, Beskrivelsen paaser[28] ?

(64)

DIREK. (forlegent): Joe, men …

(65)

MUNK: Tak. Saa kender jeg dig ogsaa. Min store aandelige Tvillingebroder. Vi omgaas jo af og til, ikkesandt William[29] ? Vi to og een til.

( TELEFONDAMEN har hidtil siddet med Ryggen mod Publikum. Nu drejer hun sig, og man ser, det er Fru Betty Nansen[30] .))

(66)

MUNK: Det er for Resten længe siden, vi tre har været sammen – vi skal snart ha’ en lille Middag –

(67)

DIREK. (afsides): Ja, man kan vel lige saa godt falde ind i Rollen.

(68)

TELF. (idet hun atter vender Ryggen til): Tre Minutter er gaaet.

(69)

MUNK: Vi ta’er tre til. Sig mig engang, William …

(70)

DIREK. (afbryder): Ja, nu er William desværre ogsaa gaaet. De taler med Teaterdirektør Halvandencrone[36] fra Funkisteatret i København. Jeg vilde gerne spørge, om De ikke har noget liggende i en Skuffe, som jeg kunde købe.

(71)

MUNK: Noget, hvadfornoget?

(72)

DIREK.: Noget, jeg kan spille paa mit Teater. De har ikke en – et eller andet –

(73)

MUNK: Næh, alt er revet væk.

(74)

DIREK.: Maaske en gammel Eksamensstil fra Gymnasietiden?

(75)

MUNK: Næh, den spiller de paa det Kongelige.

(76)

DIREK.: Jamen, kunde De ikke bare overlade mig nogen Brudstykker af Deres Værker, saa mixer vi dem.

(77)

MUNK: Mixer De dem, hvad vil det sige?

(78)

DIREK.: Ja, til en Revue.

(79)

MUNK: De vil have Brudstykker?

(80)

DIREK.: Ja Tak. Bare saadan, hvad De har ved Haanden. Hvad De har skrevet, – eller hvad andre har skrevet … det gør ikke saa meget, bare det kommer fra Dem. Og saa skal vi nok selv mixe det.

(81)

MUNK: Naa, ja lad gaa. Hvornaar skal De have det?

(82)

DIREK.: Ja, Hr. Pastor, vi vilde jo gerne have det imorgen med Morgenposten, – vi har nemlig sat Personalet til Prøve Klokken 12.

(83)

MUNK: Naa, men saa sender jeg det nu i Aften.

(84)

DIREK.: Tusind Tak, Hr. Pastor. Og nu maa jeg sige Farvel; jeg skal paa Scenen. Farvel!

(85)

MUNK: Naa, jaja – farvel da! (Han lægger Røret. Transparentet og højre Halvscene bliver mørk. Højre Kabarettæppe gaar for, og Spillet fortsættes paa Venstre Halvscene.)

(86)

MUNK: Mor! Mor!

(87)

FRUEN (udefra): Ja, ja, nu kommer jeg!

(88)

MUNK: Mor!

(89)

FRUEN (ind med Yrsa): Jaja, Kai, hvad er der dog?

(90)

MUNK: Mor, – jeg skal skrive en Revue til i Morgen

(91)

FRUEN: En Revue?

(92)

MUNK: Ja, Kom og hjælp mig. Vi tager lidt af alt, hvad jeg har skrevet. Saadan. (river et Blad ud af en Bog.)

(93)

FRUEN: Jamen, det er jo Francis Hackett[38] !

(94)

MUNK: Det kommer ud paa Eet. Ræk mig lige Smeltediglen[39] . (Hun rækker ham Papirkurven. Han river nogle Sider ud af en Bog.) Og saa blander vi dem lidt. (gør det ud.) Hjælp mig nu.

(95)

FRUEN: Ja, ja, ( tager Bøger og river Sider ud.)

(96)

YRSA (kommer med en Bog.): Far maa gerne faa et Par Sider af min Danmarkshistorie .

(97)

FRUEN: Her er nogle Avisudklip –

(98)

MUNK: Det er vist ikke noget. (vender det sidste Udklip om og ser paa Bagsiden.) Hvad er det: Steincke[42] og Korpigerne, det er straks bedre.

(99)

FRUEN: Næ, fy Kai.

(100)

MUNK: Aah, hva’, en Revue maa gerne være lidt vovet.

(101)

FRUEN: Ka’ du ikke bruge noget af Højskolesangbogen?

(102)

MUNK (river ud): Selvfølgelig. Der skal ogsaa være en Skønsang. Og saa noget om Kærlighed[43] , ræk mig lige Salomonsen[44] , Bind K. Tak. (river ud.) Og saa læggercvi[45] lige et Bundt Aviser ved, – saa kan Direktøren selv pille ud, hvad han vil have: Sesaa. (lægger det hele i en stor Konvolut.)

(103)

FRUEN: Hvo[46] . Far, hvad med Personlisten?

(104)

MUNK: Ja, den havde jeg nær glemt. ( river en Side ud af Telefonbogen og stopper den ned i Konvolutten. lukker Brevet. ) Saadan! Og saa paa Posthuset!

(105)

Alle 3.:

Terzet (Forspillet)

Vi er 1-2-3 intime Hjertevenner:

(106)

W.: Søde, lille William!

(107)

B.: Søde, lille Betty!

(108)

K.: Søde, lille Kaj!

(109)

Alle 3.: En fortrolig Kreds, som ingen andre kender:

(110)

W. & K.: Du og jeg og Betty!

(111)

B. & K.: Du og jeg og William!

(112)

W. & B.: Du og jeg og Kaj!

(113)

3: Vi er meget, meget, meget eksklusive:

(114)

W.: Folk de vil saa gerne
med i vores Selskab;

(115)

K.: men vi siger Nej.

(116)

Alle 3: Det ved Gud de ikke kan
– Hvor i Verden finder man

(117)

W.: en som William?

(118)

B.: en som Betty?

(119)

K.: en som Kaj?

(120)

Alle: Lynge
og Frische
og lange, lange Locher
Rindom
og Breidahl og Brandstrup og P.H.
Soya, Kjeld Abel og Howalt[57] gi’r vi Pokker
– nej, det er os tre, som Kunsten bygger paa.
Ja, de andre kan vær’ go’ nok, – men allivel …

(121)

K.: Kender du dem William?

(122)

W.: Næ, jeg kender Betty!

(123)

K.: Og du kender Kaj!

(124)

Alle 3.: Vi’ de bedste – kan der være nogen Tvivel[59] ?

(125)

W.: Ikke her hos William!

(126)

B.: Ikke her hos Betty!

(127)

K.: Ikke her hos Kaj!

(128)

Alle 3.: Kaj har sendt dem Williams Værk i Julegave.

(129)

K.: Jeg har skrevet Forord.

(130)

W.: Hvad har du saa skrevet?

(131)

K.: At de var no’n Kvaj!

(132)

Alle 3.: Ja selvfølg’lig det er der
jo kun tre, der ikke er!

(133)

W.: Nemlig William

(134)

B.: Og saa Betty

(135)

K.: Ja, og mig!

(136)

Alle: Eengangom Ugen vi samles hos Pastoren
Hemligt
med Feltraab
Gardinet rullet ned.
Porten blir lukket, og Hunden løst i Gaarden.
Saa kan vi ha det i al Gemytlighed:

(137)

Alle 3.: Først saa faar vi en Kop The med lækre Kager:

(138)

W.: Othellokage til William!

(139)

B.: Sarah Bernard til Betty!

(140)

K.: Sukkerbrød til Kaj!

(141)

Alle 3.: Derpaa synger vi et Kvad af Øhlenschlager

(142)

K.: Siden læser Betty
noget op af William

(143)

W.: Det er Synd for Kaj!

(144)

Alle 3.: Og vi spiller Dilettantkomedie sammen,

(145)

B.: leger lidt i Haven:

(146)

W. & K.: To Mand frem for’n Enke

(147)

B.: eller Panteleg

(148)

W.: Og vi danser every day
under Præstens Pæretræ

(149)

B.: jeg og William

(150)

K.: jeg og Betty

(151)

B. & W.: vi og Kaj!