10 år gammel var Munk blot, da han fandt på at skrive dette dialogiske digt mellem to troende fra forskellige religioner. Skuespillet bærer selvfølgelig tydeligt præg af at være skrevet af et barn opvokset i en kristen kultur. De mange stilehæfter i Kaj Munk Forskningscentrets arkiv viser, at Munk jævnligt skrev sine danskstile på vers, og det er plausibelt at antage, at En Trætte oprindeligt var skrevet som en skolestil.

Skuespillet giver et tidligt vidnesbyrd om den kommende digters sans for sprog, replikkunst og dramatisk opbygning. Bl.a. kan man her allerede se Munks tendens til at bruge særligt konstruerede navne, som skal sige noget om personerne: den figur, der repræsenterer kristendommens fredsbudskab hedder Fredy og den ubøjelige muhamedaner hedder Udrydd. Også versformen videreføres i flere skuespil bl.a. Pilatus (1917) og Cant (1931).

Mht. til budskab og tematik skal dette fragment naturligvis tages med et gran salt, da det er konciperet og skrevet af et barn, men idet Munk i 1942 lod det optrykke i Med Sol og megen Glæde, må vi antage, at det indeholdt en for ham vigtig pointe. Det pegede nemlig på religionens betydning og på modsætningen mellem hadets og kærlighedens kræfter, som afgørende elementer i verdenshistorien. Det er netop denne problematik, man genfinder bl.a. i De Herrer Dommere.