Regensprovsten havde en Datter

I

( Det gamle Lindetræ i Regensgaarden træder frem foran Tæppet og nejer:)

( Smiler og nikker og trækker sig tilbage.)

II

( Et Udsnit af Regensgaarden. Sommereftermiddag.)

Provsten, Professor i Zoologi Gram (kommer ud af sin Dør; da han har taget ½ Skridt frem, falder han i Tanker; siger pludseligt højt): Kæreste Docent Anker, hvis De virkelig vil hævde, at agriolimax agrestis ^[2] skulde regnes for Udartning af de Forgællesnegle,^[3] som - - - (da han i det samme faar Øje på Dr. phil. Schrøder, Viceprovsten, V.P. kaldet, der sidder under Linden læsende en Bog og rygende en Pibe i Selskab med stud. med. Bjarne, standser han med et Ryk.) Aah, undskyld, at jeg sagde noget; men jeg troede, jeg var alene.

V.P.: De ser ud, som om De havde et Ærinde, Professor.

Provsten: Det havde jeg ogsaa, det anser jeg for ganske givet; Goddag, Hr. Bjarne; hvad i al Verden kan det have været? det var ogsaa Pokkers, at — aah undskyld, Hr. Bjarne, men De er da Mediciner, ikke sandt?

Bjarne: Jo, engang imellem. Og i hvert Fald aldrig Teolog.

Provsten: Gudskelov, ja, jeg syntes det nok. Mange Tak. Dr. Schrøder, vil De ikke med op og have en Kop Te i denne Varme?

V.P.: Nej Tak! det synes jeg ikke, jeg trænger til.

Provsten: Ja, ikke sandt. Det synes jeg ogsaa. Ja, værsaagod. Næ, gaa De nu først. (De to Provster ud).

Bjarne (læser videre): Hm ja. (Hans Øjne flyver tit til Provstens Vinduer. Fuglene i Linden synger. Taarnuret slaar 4).

Rysen (kommer slentrende fra Portnerboligen. han sætter sig op paa Bordet foran Bjarne, tager en Bajer op, svup, tømmer den i eet Slurk, smider Flasken i Gruset.): Goddag.

Bjarne: Goddag, Rysen. (Rysen tager en ny Bajer op og behandler den som den første.)

Bjarne: Du er tørstig, Rysen?

Rysen: Mon? — Du læser.

Bjarne: Nej, jeg sidder kun med en Bog.

Rysen: Tja. — Akja. — Hvem der bare havde en Bajer!

Bjarne: Det synes jeg ærlig talt ikke.

Rysen: Hver sin Smag. Du vilde meget hellere have en Pige.

Bjarne: Maa jeg være fri?

Rysen: Det ser jo ud til det. Og det er lige ved at være Synd for dig.

Bjarne: Hvad er det for noget Vrøvl? Jeg trænger ikke til nogen Pige. Ikke det mindste. Nej, men skaf mig 5000 Kr. Det er jeg med paa.

Rysen: Til hvad?

Bjarne: En Rejse, du.

Rysen: Den kan vi faa meget billigere. Jeg har planlagt at tage ud paa en i Morgen. Slaa Følge!

Bjarne: Hvorhen?

Rysen: I Dyrehaven. Sprut ikke! jeg har mit fineste Tøj paa; mit eneste Sæt. — Goddag, Hr. Regensklokker. Er De hjemme. Jeg troede, De sad og gnov ^[4] paa Deres gode Ben henne i Foreningen til Trivsel af Mindreværdskomplexer hos Berusede.

stud. jur. Sinte: Ved De ikke, at det Ben gnaver jeg kun paa til Middag.

Rysen: De er mig en liflig Kaprifolium,^[5] hvad? Sekretær i Afholdssagen om Dagen og fuld om Natten.

Sinte: Hvornaar har De set mig fuld? Og for Resten faar jeg 300 Kr. om Maaneden for 3 Timers dagligt Arbejde.

Rysen: Saa kan jeg forstaa, Afholdssagen ligger Dem paa Hjerte. De skulde vel ikke kende en anden Branche af Idealisme, der kaster noget lignende af sig?

Sinte: Jeg tror ikke, der er nogen Branche af Idealisme, der kan anvende Dem. (ud).

Rysen: Skal vi løbe bagefter og tæve ham?

Bjarne: Lagde du Mærke til hans Forlovelsesring?

Rysen: Var der noget paafaldende ved den?

Bjarne: Aah ja, den havde faaet Forfald.

Rysen: Oho! Pokker skulde ogsaa holde fast ved et Gedekid af et Degnekuld, naar man har Udsigt til en Regensprovst's eneste Lam.

Bjarne: Hold din Bøtte med det Vrøvl. Den gaar hun aldrig med paa. Hun skal ikke have noget af at nøjes med Levninger.

Rysen: Saa skulde du have budt hende friske Retter, dengang du var Klokker, min Dreng.

Bjarne: Saa? skulde jeg det?

Rysen: Naar du stod op og lod Tungen spille — ih, du milde! Øjnene straalede i Hovedet paa hende omkap med blændende Veltalenhed.

Bjarne: Du mener, det er Stillingen hun er forelsket i; da jeg var Klokker, var det mig; nu er det Sinte. Du har vel for Resten ikke Lyst til at blive Klokker efter ham?

Rysen: Nej Tak, for saa er jeg bange for, det er for sent. (Fra Telefonrummet paa 1 Sal raabes: Mikkelsen! Mikkelsen! Telefon til Mikkelsen!)

Mikkelsen (svarer et Sted fra Himlen): Gid Pokker havde — ja, mange Tak. Nu skal jeg være der.

Rysen: Ærlig talt, Bjarne, hvorfor tager du ikke og frier til hende, rigtig gammeldags frier?

Bjarne: Ærlig talt, Rysen, fordi jeg er forelsket i hende, rigtig gammeldags forelsket.

Rysen: Det gør mig naturligvis ondt.

Bjarne: Jeg er knageme saa forelsket i det forbistrede Pigebarn, som om — ja, som om hele Verden stod paa Hovedet. Det er altsaa saadan, at Fuglene i Linden de synger paa en helt anden Maade end før, før var det bare Vaudeviller,^[7] men nu er de altsaa begyndt at indøve store Numre af Wagner.^[9] Ja, er det ikke forfærdeligt? Og Bladene de er ikke engang grønne mer, de er noget i Retning af lyseblaa lige som Himlen. Kan du ikke selv se det?

Rysen: Jo, jeg tror næsten ogsaa. Men jeg synes egentlig ikke, det tager sig ud.

Bjarne: Tager sig ud! det er til at blive vanvittig af. Og saa at tænke paa, at denne lille frække Snudebille maaske lige for Næsen af mig…

Rysen: Saa gaa da igang med direkte Auktion. Nu skal jeg gaa op og hente hende og sige til hende, at der sidder en nede i Gaarden og venter paa at komme til at fri til hende, hvis hun ikke er optaget lige i Øjeblikket.

Bjarne: Ser du, Rysen, jeg er Søn af en Bonde.

Rysen: Hvadsaa? Jeg er Søn af en Præst og smidt ud hjemmefra. Er det bedre?

Bjarne: For Pokker! Vi Bønder har jo altsaa engang været under Stavnsbaandet ^[11] nogle Hundrede Aar. Til Hverdags gør det mig ikke noget. Men naar det gælder om at vimse omkring og flyve med Følehornene og mikkemakke med Kindbakkerne — nej, jeg kan ikke klare mig med Snudebillen; jeg bliver stiv og kold i Stedet for…… ja, det er elendigt, du. Bare jeg ikke var forelsket i hende, saa kunde jeg sagtens fri. Jeg har knageme været saa fortvivlet, at jeg ligefrem har tænkt paa — — — — — ja, du tror mig vel ikke?

Rysen: Hvad har du tænkt paa? Gas?

Bjarne: Gas? er du rigtig vel? nej, paa at gifte mig med en Sygeplejerske ude fra Hospitalet.

Rysen: Saa? ja, saa er det frygteligt, saa maa du ud paa en Rejse.

Bjarne: Jamen Pengene, Menneskebarn?

Rysen: Naar du har det saadan, maa du kunne gaa til Regenslægen og faa et Sygelegat.^[12] — Men Farvel.

Bjarne: Hvad er der? Hvorfor gaar du?

Rysen: Fordi jeg fik travlt. (ud).

Karen Gram (ind): Goddag, Hr. Bjarne! sidder De her og læser i det dejlige Vejr. De skulde meget hellere tage ud og spille Tennis.

Bjarne: Det skulde jeg maaske.

Karen: De har ikke set Klokkeren?

Bjarne: De kan ikke — maaske nøjes med Exklokkeren

Karen: Jeg kunde maaske nok. Men det er til Far. Far var nede før for at træffe ham, men glemte naturligvis sit Ærinde undervejs.

Bjarne: Klokkeren gik her for lidt siden.

Karen: Ser De ham, beder De ham nok kigge op. Ikke?

Bjarne: Jo, det skal jeg nok.

Karen: Tak skal De have. Ja, det var det hele. Det er ellers ikke saa tit, vi to ses mer. Ikke som da De var Klokker. Vel?

Bjarne: Nej, da var det jo — — skete det jo noget tiere.

Karen: Hvad er det, De sidder og læser i? maa jeg se? uhha! sikke noget Skidt! hvor ser hun ud! Underlivssygdomme! er det ikke noget morderlig svært noget? Tror De, jeg kunde faa det i Hovedet?

Bjarne: Ja. Mon ikke? Jo.

Karen: Bøh! kan De ikke engang svare: Nej, De kan da ikke faa Underlivssygdomme i Hovedet. — — Men Goddag, Hr. Sinte.

Sinte (ind): Goddag, Frk. Karen. De ser ud, som om De stod paa Spring efter mig.

Karen: Det er bare Far, der — —

Sinte: De maa nok sige ”bare”. Jeg haabede, det var Dem selv, der — — Næ, men Tillykke med det nye Perlebaand. Hvor er det dristigt, De med Deres solbrændte Hud! Man skulde ikke tro, Rav kunde klæde Dem. Og saa klæder det Dem bare dobbelt henrivende.

Bjarne: Farvel. (ud.)

Karen: Farvel, Hr. Bjarne. Sikke pludselig han gik! Jeg synes, han har forandret sig saadan, siden han var Klokker.

Sinte: Synes De? Jeg synes altid, der har været noget ved ham — plump, plump — han gaar ligesom en, der kører Gødning ud.

Karen: Fy, det kan jeg ikke lide, De siger.

Sinte: Det kan jeg skam heller ikke. Men der bliver nu altid ved at være noget ved disse Bondemænd — — —

Karen: Min Moder var født paa Landet.

Sinte: Saa? var hun virkelig? Jamen hun var vel ingen Mand.

Karen: Aah, De er en værre en.

Sinte: Ja, ikke sandt. Det synes jeg ogsaa. Og naar vi er enige om det ene, kan vi vel ogsaa blive enige om det andet.

Karen: Og hvad er det saa?

Sinte: At vi snart skal ud paa en dejlig Sejltur igen, vi to.

Karen: Det kunde jo være helt morsomt. (Telefonraabet: Mikkelsen! Mikkelsen! Telefon til Mikkelsen.)

Mikkelsen (i det fjerne): Gid pokker havde — — ja, mange Tak, nu skal jeg være der.

Sinte: Jeg synes, den sidste var vidunderlig.

Karen: Den var rigtig morsom; det var den virkelig.

Sinte: Og nu skal De bare høre, Frk. Karen. Forrige Søndag……

Rysen (ind): Sikken god Tid Klokkeren har i Dag. Godmorgen, lille Frk.

Karen: Jeg er saamænd ikke saa lille, Hr. Rysen. Vil De fornærme mig?

Rysen: Det er ikke Størrelsen, der gør Udslaget. Centrum er saa lille, at det er usynligt, og dog drejer hele Cirklen sig om det. — Træder De virkelig en ung Dame for Øje i en saadan Flip, Sinte?

Sinte: Hvadbehar? hvad siger De? min Flip?

Karen: Hr. Sinte træder virkelig ikke i nogen Flip, Hr. Rysen.

Rysen: Det maa være Foreningen til afskaffelse af Vaskepulveret og ikke Alkoholen, De er Medlem af, Mand.

Karen: Naa, jeg løber op til Far. Saa kommer De, Klokker? (ud)

Sinte: Hvad rager min Flip Dem, Rysen?

Rysen: Ikke det Lod. De maa for min Skyld rende med hvad De vil om Halsen, om saa det er selveste Sortehavet. Men — —

Sinte: Nej, for De vil selv have hende, ja. Men ser De, jeg er kommen først med at lægge Ringen, min fine Ven. Deres kan vist ikke engang komme af, hvor meget De saa rokker ved den.

Rysen: Pas nu lidt paa.

Sinte: De kan selv passe paa. Glem ikke, at herinde paa Gaarden har jeg Flertallet for mig. De staar som Formand for en Regensforening, hvis Medlemstal er ialt 1.

Rysen: Overfor et Mindretal bestaaende af 1 Person behøver et Flertal jo ikke at være særlig imponerende. Farvel, min Herre.

Sinte: Jeg gaar, naar det passer mig. (Sætter sig.)

Rysen (sætter sig, trækker en Bajer op og behandler den): Ved De, hvad der stod i Lolland-Falsters Folketidende, da jeg var Barn i Nittenhundredeoggamledage:

Moral: vil du fri til en Kvinde
og være for Svaret tryg,
saa skal du gaa hen med hende
til et Sted, hvor der ikke er Myg.

Thi dette ”jeg elsker dig vældigt,
oh Elskede, indtil jeg dør”
det lyder jo ikke saa heldigt,
naar man samtidig sidder og klør.

V.P. (ind): Fy, Rysen! Karen kom og fortalte, at nu havde De drillet Sinte igen; (Telefonraabet: Mekkelsen! Mekkelsen! Telefon til Mekkelsen.)

Mikkelsen (frem): Gid Pokker — — — Mange Tak, nu skal jeg være der.

Rysen: Sig mig, Mikkelsen, kunde du ikke bede dine Piger ringe til dig paa et samlet Klokkeslet.

Mikkelsen: Jow, men kære Rysen, det er jo det, jeg har gjort. Men saa forlanger de bare Noteringen. Paa den Maade er det, at det kan blive ved med at blive ved. (ud)

Rysen: Aah! naa saadan! — — Ja, hvem meget har, han skal mere gives. De maa jo ogsaa hænge paa som Burrer, naar man paa engang er iført ravjydsk ^[17] Accent i Drøbelen og sidste Københavnersnit i Jakken.

V.P.: Bare det ikke er Skræddere, der hænger paa, og ikke Piger.

Rysen: Lynge! hallo! kom herhen!

Lynge (ind): Er der Vinløv i Haaret?

Rysen: Ja, ja, og Død i Skønhed. Men hør nu her, Kammerat. V.P. stod lige her og syntes, at vor høje Klokker Sinte var et unævneligt Ord.

Lynge: Paa hvor mange Bogstaver?

V.P.: Det har jeg aldrig sagt.

Rysen: Jeg sagde ikke sagt, men syntes. Nuvel, det er vi enige om, alle 3. Endvidere konstaterer jeg vor Enighed om, at Regensens Datter, aldrig skal tilfalde meromtalte uartige Ord. Tilbage staar saa blot Spørgsmaalet om, hvordan vi forhindrer det?

Lynge: Hvem Søren vil du have skal have hende? Vi er 100 herinde. Og hver vil have det hele. Og jeg er kold og ligegyldig, med hvem af jer der faar hende, hvis det ikke bliver mig.

Rysen: Jeg synes jo kun, der er en, der har fortjent hende af os herinde.

Lynge: Og det er dig selv. Lad os nu være Regnorme, sagde Mennesket.

Rysen: Vel er det ej.

Lynge: Lad være at skabe dig. Du vil lige saa gerne som alle vi andre stoppe hendes Øre, stoppe hendes Mund og faa hende til at stoppe dine Strømper uden Bund.

Rysen: Muligvis, muligvis. Men hun vil ikke have mig. Og skulde hun nogensinde fornedre sig saa dybt, at hun vilde det, bliver hun mig dog for simpel. Nej, jeg tænkte paa V.P. Hvordan stiller De Dem til det, V.P.?

V.P.: Jeg fylder 69 til Foraaret. Saa der kunde jo blive rigelig Tid til en af jer andre bagefter, jo, det er et godt Forslag.

Lynge: Karen er en skrap Pige og et storartet Nummer. Vi behøver sandt for Goethe ^[19] ikke staa her og holde Auktion over hende; den skal hun nok selv klare.

Rysen: Vrøvl. Det kan Kvinder aldrig selv klare. Men du er jo ikke forlovet, Barnerumpe.

Lynge: Hvorfor er du egentlig det?

Rysen: Det skal ingen Hemmelighed være: det vilde min Svigermoder; hun tog ud og købte Ringene. Datteren og jeg var skidt tilpas ved det; men Tiderne var knappe, Pengene skulde jo da ikke ligefrem gerne være smidt ud. Ak, du hellige Grispomenoldarius.^[20] Giver De ikke en Bajer, V.P.?

V.P.: Det ved Gud jeg ikke gør.

Rysen: Saa maa det jo passe. — — Skal vi saa være enige om at tippe Bjarne?

Lynge: Og danne en Liga til Fremme for Exklokkeres Forlovelse med Provstedøtre.

V.P.: Med Sinte til Sekretær.

Lynge: Men kan Karen lide Bjarne?

Rysen: Det kan man vel bilde hende ind, hun kan. Hun kunde i hvert Fald, da han var Klokker.

V.P.: Saa maa vi gøre ham til Klokker igen.

Lynge: Ja, for Pokker, V.P. De kan altid finde på det rigtige. Hvor kan det egentlig være, De aldrig er blevet til noget?

V.P.: Fordi alting i Verden er forkert.

Rysen: V.P. er blevet til det største, man kan naa her i Verdensrummet: Regensianer for Livstid. Skaal. Og desforuden er De en Fedthas, at De ikke vil give en Pilsner.

V.P.: Jeg giver kun til værdigt trængende.

Lynge: Men hvordan kan vi gøre ham til Klokker igen. For det strider jo imod Moseloven ^[21] og det kategoriske Imperativ.^[22] ( Telefonraab: Bjarne! Bjarne! Telefon til Bjarne.)

Bjarnes Stemme: Tak! nu kommer jeg.

V.P.: Det maa I virkelig se at finde ud af. Faa ham konstitueret^[23] til en eller anden Fest, giv ham Karen til Bords og bring et eller andet Røgelsesoffer til Guderne forinden.

Lynge: Konstituere ham som Klokker? Det gaar Sinte aldrig med til. Hvad er det for et Skraal?

Rysen: Det er en eller anden af vore Foreninger, der kommer hjem fra en Skovtur.^[24] Halleluja, der har vi hele Banden.

Lynge: Prophete rechts, Prophete links, das Weltkind in der Mitte.^[26]
( En Regensforening marcherer, iført Papiruniform og med en død Kat paa en Stang ind i Gaarden, med Cykler og Damer omkring Linden syngende.)

Hurra Hurra
tralalalala,
nu er Pigen køn,
nu er Skoven grøn,
nu er alle Fugle ved Stemme.
Og synes du, at det ej er Sjov
at ta' en Tur i den nye Skov,
ja, saa er du et elendigt Drog
og kan gerne blive derhjemme.

Hurra Hurra
tralalalala,
se, hvor Solen slaar
ud sit gyldne Haar,
saa det flommer langt ned af Nakken.
Haha, saa blev da den Marts forbi.
Nu Cyklen ud af sit Vinterhi.
Saa to og to ad den smalle Sti,
til vi standser oppe paa Bakken.

Hurra Hurra
tralalalala,
lad os se os om,
ih, saa højt vi kom,
det er lige ved at gi' Svimlen.
Se, Viben tumler saa kaad omkring,
som om hun aner slet ingenting,
hvor hun har hjemme med Hiv og Sving,
om paa Jorden eller i Himlen.

Hurra Hurra
tralalalala,
for vi er saa fro
^[28] og saa to og to,
som vi aldrig bliver det tiere.
Men ærlig talt, lad os tilstaa dog,
det meget godt kan engang bli' sjov
at ta' en Tur i den grønne Skov,
naar man er ble't 3 eller 4.

Rysen: Hvor kan nogen Mennesker synge saa meget uden Øl?

Lynge: Nu har jeg knageme mig en Ide. Hvad siger ikke Grillparzer:^[29] paa Nødden skal man kende sine Venner.

Rysen: Au, der kommer Provsten. Han har en Puppe med. Vi slipper ham aldrig.

V.P.: Det var da ærgerligt.

Lynge: Ham skal jeg faa gennet ind.

Rysen: Jamen ingen Uartigheder.

Provsten: Mine Herrer, ved De, hvad jeg har her, et Exemplar af Diplolepis divisa;^[31] jeg har selv udklækket den, og den er et Slag i Ansigtet paa den atter opdukkende parthenogenetiske Formeringsteori!^[32] Thi denne Galhveps, mine Herrer, er en Han, tænk Dem, den er en Han. I Aarene 1877 og senere i 1881 fremsatte Adler ^[33] — — — — — —

Lynge: Har Provsten set Middagsbladene? Docent Anker har kastet sig ud foran Gedserexpressen.

Provsten: Har Docent Anker? Jamen er han omkommet?

Lynge: Det ved man ikke, Hr. Professor. Endnu har man kun fundet Hovedet.

Provsten: Anker? Jamen Herregud! saa faar han jo slet ikke dette at vide. Det var dog harmeligt. Det vilde have ærgret ham. Det strider mod alle hans Teorier. Kastet sig foran Toget, siger De.

Lynge: Ja. Og han var endda Docent.

Provsten: Ja, og kunde blevet Professor. Efter mig. Vi var altid uenige. Han var meget dygtig. Kan man begribe det?

Lynge: Og saa paa saadan en grim opsigtsvækkende Maade! jeg mener: ogsaa for Familiens Skyld. Havde han endda taget Gas.

Provsten: Ja, saamænd. Det kan maaske siges.

Lynge: Kastet sig ud foran Toget! En Mand, der er ansat i Statens Tjeneste!

Provsten: Det har jeg ikke tænkt over. Men naturligvis, man kan kræve visse Hensyn af betroede Personer.

Lynge: Ja, ikke sandt? Jeg mener: et Statsbanetog! havde han saa endda valgt en Privatbane.

Provsten: Ja maaske. Eller hvabehar? har man mig til Bedste?^[36] Farvel. (ud.)

Rysen: Skamme sig, Lynge!

V.P.: Et Brud paa alle Regensvedtægter.

Lynge: Herregud, vi maatte da af med ham igen. Kunde I have gjort det fixere? Æv da ogsaa! Men jeg gaar op og beder om Forladelse i Morgen. Saa bliver vi bare finere Venner end nogensinde før.

V.P.: Men til Sagen. Hvad er Deres Ide?

Rysen: Ja, spyt ud.

Lynge: Vi starter en Fidus, knebelfin. Det flager i Byen og paa Landet^[37] . Vi laver en Generalforsamling om et eller andet, f.Eks. sja f.Eks. om bedre Ordning af Telefonskrigeriet over Gaarden.

Rysen: Og vedtager en Resolution ^[38] om, at Provsten skal skænke sin Datter til stud.med, Bjarne.

Lynge: Og saa — ja, for Søren da, hoho. Du kan vel holde en Tale, saa vi faar den Stemning, vi har Brug for. Du kan hente en halv Flaske Rhinskvin paa min Regning i Ismejeriet.

Rysen: For vegt for vegt er Jarlens Tilbud^[39] .

Lynge: Hvor meget gaar der paa en extra god Tale?

V.P.: Halvanden Pot ^[40] er Mindstemaalet, vil jeg tro.

Rysen: Men du maa lade Karlen hente det til mig, for jeg orker ikke noget i Ugevis efter al den Aktivitet, jeg har maatte udfolde i Dag. Hvad er det, jeg skal sige?

V.P.: Det plejer jo her i Verden at være ligemeget, naar man bare siger det godt. Pas paa, der kommer Manden. (ud)

Lynge: Naa, Bjarne! var det en lille Pige, der hang i Telefonsnoren efter dig?

Bjarne: En ganske lille En paa 83 Aar. Tante Efeu i Rosenvænget. Om jeg ikke vilde komme ud og læse højt for hende i Aften, Hagbard og Valborg ^[41] eller hvad det er, det hedder, det hun plejer at støve sin gamle Sjæl lidt af med. Men jeg var optaget. Kan I ikke skaffe mig nogen Penge, Lynge, saa jeg kan rejse ud paa en Tur Pokkerivold?

Rysen: Det Land ligger saa Kattens langt væk.

Lynge: Jeg har 63 Øre, og der er kun 13 Dage til den første; saa du kan godt disponere over de 50.

Rysen: Jeg kan skrive til min Kæreste, om hun ikke kan laane mig en Femmer, saa plejer hun at sende mig en Tier, det Skrog. Saa har du halvellevte Krone. Det bliver slet ikke saa kort, du kan komme, naar du køber en Billet for alle Pengene og gaar Resten af Vejen.

Lynge: Jeg tror, det bliver billigere at hjælpe dig til Pigen.

Bjarne: Hvad for en Pige? Vrøvl. Er det Karen, du tænker paa, saa kan det være, jeg frier til hende en af Dagene, hvis jeg bare kan faa bestemt mig. Naar jeg ikke har gjort det for længe siden, er det, fordi jeg er læsetræt og overanstrengt og har ikke villet sige noget til hende, saa længe jeg ikke er rask.

Lynge: Bevares! ja, naar det er det hele….

Bjarne: Det er vel ikke ”det hele” at være syg? Jeg maa jo være syg. Jeg, som før snakkede Kæberne af Led, naar jeg bare havde en, der gad høre paa mig, staar nu og glor og kan hverken sige Bu eller Bæ.

Rysen: Det er det jo da egentlig heller ikke nødvendigt at sige til nogen.

Bjarne: I er morsomme, er I. Men sig mig, synes I egentlig, der er nogen Mening i Tilværelsen?

Lynge: Ih, du glade Dille! Vil du ovenikøbet have en Mening i Tilværelsen? Er det ikke nok, naar vi bare har Tilværelsen?

Rysen: Det siger jeg ogsaa. Jeg er skam lykkelig over, at jeg slap ind, naar jeg tænker paa de Millioner af Mennesker, der aldrig naar saa vidt som til at blive undfanget.

Bjarne: Aah, jeg er saa led og ked af det hele.

Rysen (opdager Sinte): Saa er det min Tur: Ogsaa jeg kender til Haabløsheden:

Dens Vande slaar frem og tilbage
i mit Hjertes skvulpende Hav.
Men efter de stormfulde Dage
er det Tid til at søge om Rav.

Lynge: Javel!

Rysen: Og tager Flugten paa rappe Laar. Ja, vi træner til en lille Dilettantforestilling i Farum, Sinte. Vi kan jo ikke allesammen tjene til Livets Ophold som Afholdsmænd.

Sinte: Nej, Dem vilde det vist falde meget svært.

Bjarne: Hvad mener De med det?

Sinte: Saa saa saa. — — Maa jeg ikke tage med til Farum? For jeg kan ogsaa digte:

Førstkommende Søndag
bliver saadan en skøn Dag
paa Udflugt med Karen
og Fa'ren;
han bliver i Land for at samle Snegle,
mens Frøkenen og jeg tager ud at sejle.
Den er fint Skaaren.
Mine Herrer, Godmorgen.

Rysen:

Hov! stop et Øjeblik, Kr. Klokker.
Til mere Skjaldskab ^[48] De mig lokker.
Du, Lynge har en Almanak
i Lommen?

Lynge: Værsartig

Rysen: Tak.

Sinte: Er De rigtig klog?

Rysen: Vil De vædde en Kasse Øl med mig til alle Regensianerne?

Sinte: Altsaa Afholdsøl.

Rysen: Afholdsøl, hvis jeg taber. Bajerskøl, hvis De taber.

Sinte: De bliver til grin paa Gaarden, Rysen.

Rysen: Og De bliver smidt ud af Afholdsforeningen, Sinte. Farvel! vi mødes ved Tuborg.

Sinte:

Ha! tror De, De min Stilling rokker,
mens Deres Versefødder sjokker
omkring paa slatne Hosesokker.
For om De truer eller lokker,
saa giver jeg Dem bare Pokker.
Ærbødigst Sinte, Gaardens Klokker.
Bøh.

Bjarne: Naa, hvad vil saa I to lave?

Lynge: Med op hos mig! Der smedes Planerne. Herman Nielsen, vil De bringe os to Flasker Rhinskvin op paa mit Værelse.

Rysen: De hørte nok, han sagde 3. (Herman Nielsens Stemme fra Kælderen: Lige saa snart jeg faar Tid, Hr. Lynge.)

Lynge: Ih, du alstyrende! hvorlænge tror De, jeg bliver boende her? Næ, det skal være i Dag og med det samme. (Stemmen: Javel, Hrr. Lynge.)

Lynge: Men enhver stor Aktion skal indledes med en Sang, Kammerater. Ellers kommer der ikke noget ordentlig ud af det. Altsaa stem i!

Nu skal vi op,
nu skal vi op,
nu skal vi op og slaas,
for paa denne skøre
Jord er der nok at gøre
for raske Folk som os,
saa nu skal vi til at slaas.

Nu skal de ned,
nu skal de ned,
nu skal de knaldes ned,
de, der tror den Tale
om, at det splittergale
vil evigt vare ved,
ja, nu skal de knaldes ned.

Naar vi en Gang,
naar vi en Gang,
naar vi en sølle Gang
selv er blevet gamle,
saa lad os bare ramle,
naar blot endnu den Sang
hos Ungdommen er i Gang:

Nu skal vi op,
nu skal vi op,
nu skal vi op og slaas;
for paa denne skøre
Jord er der nok at gøre
for raske Folk som os.
Saa nu skal vi til at slaas.

( Tæppe)

2den AKT.

( Salen^[50] ud mod Runde Taarn.)

Mikkelsen (staar for Bordenden, ved Siden af ham sidder som Dirigent Klokkeren Sinte): Ja, denne Generalforsamling afholdes for at komme væk fra vor uheldige Telefonordning. Det er jo som bekendt saadan nu, at den, der sidder nærmest ved Telefonen, naar den ringer…

Mergelsen: Hvorfor fortæller du os os aldeles, hvad der er bekendt?

Mikkelsen: Kære Venner, afbryd mig ikke, Nu har jeg glædet mig til at høre saadan en dejlig lang Tale paa ren Jydsk — husk, hvor langt jeg er hjemmefra.

Ibenholt: Saa tal om, hvordan De har tænkt Dem Nyordningen.

Mikkelsen: Jeg har skam ingenting tænkt mig. Jeg har indkaldt Generalforsamlingen, for at den skulde tænke for mig. Sagen ligger jo saadan — —

Lynge: — — at den godt kan blive liggende.

Sinte (ringer): Brugsmanden har Ordet.

Mergelsen: Jamen ikke i sin Magt.

Ibenholt: Den er lovlig gammel, min gode Mergelsen. Jeg mødte den paa Krykker i Kannikestræde i Fjor.

Mekkelsen: Brugsforeningen har for Tiden et Par Hundrede Kroner, som vi er parat til at sætte ind paa en eventuel bedre Ordning. (Raab) Afslutning!

Sinte: Stille! Jeg udbeder mig Forslag. Ønsker Foreningen Gamle Ordet?

Raab: Skidt med den. Den bestaar af 1 Mand og han er fuld.

Andre Raab: Hvor er Rysen?

Sinte: Da Foreningen fuld og fuldtallig er fraværende, spørger jeg Regensens næstældste Forening: har ”Pip” noget Forslag?

Lynge: Kammerater! der er, som allerede Henrik Ibsen gjorde opmærksom paa, Harper i Luften. Og Arbejdsgiverne har erklæret Lockout over for samtlige i Skallen værende Østers; hvis der saa samtidig udbryder Strejke hos Anchoserne, er der ingen Fisk, der kan ligge paa Æg. Saa er det kaput med alle de fagre Blommer, og man kan ikke vide, hvad man skal gøre med Æggehvide. Men fra at gaa fra Alvoren over til Vittighederne, saa har vi jo haft den Telefonmisere her paa Gården^[55] , lige siden Kristoffer af Bajern ^[57] opfandt Hørerøret for at kunne ringe hjem efter Øl. Med denne Begrundelse foreslaar jeg, at vi bruger de os i Udsigt stillede 200 paa hinanden følgende Kroner til noget grinagtigere. Og giver hermed ordet til Exklokkeren.

Sinte: Højhøj! Det er Dirigenten, der giver Ordet.

Bjarne: Regenskammerater! jeg har et godt Forslag. I vil alle være enige med mig i een Ting (Nej, Hørt, Jo, Nej) Jo, I vil. Og det er, at det har været varmt i Dag.

Sinte: Til Sagen.

Bjarne: Nu vil jeg gerne holde en Afstemning, hvor mange stemmer for Solskin en Uge endnu? Hænderne op.

Sinte: Det er fuldstændig ulovligt dette her. De har slet ikke Ordet.

Bjarne: Solskinnet er vedtaget med stort Flertal. Hør nu her, Regensianere, vi har ikke haft en rigtig Regensskovtur i mange Aar. Derfor foreslaar jeg, at vi løser Telefonproblemet paa den Maade, at vi paa Søndag lader Telefonen ringe, saa galt den vil, og tager i Skoven for Brugsens 200 Kr. Er det svart? (Bravo, Vrøvl, Hørt)

Sinte: Det Forslag er Sagen uvedkommende. Jeg nægter at modtage det.

Lynge: Pip bliver hjemme som en Protest mod Meteorologisk Institut. Alle Pippere op paa Stolene og syng min Hyldestsang til Vejret over Danmark.

Nu med Appel en Hyldestsang
vi synger af vort fyldte Bryst
for Klimaet i Danevang,
saa sandt det er en Lyst
for Landets Apotekere
og Doktere og Snedkere.
Atisch, atisch, atisch.

Hurra for bliden Sommertid
den er os jo saa skær og kær;
da støver Nordenvinden strid,
da hagler Bygevejr.
man gnider Fingerspidserne
og klaprer med Gebisserne.
Hak, hak, hak, hak, hak.

Og det bli'r Høstens stille Tur,
naar Sommeren har sagt Adjøs;
den rejser Taagens klamme Mur,
til Stormen raser bøs.
Man lever i en Følelse
af permanent Forkølelse
og hohohoster løs.

Og Vintren la'r sig lystigt se,
men Vestenvindens sledske Klap
gør al dens raske Frost og Sne
til Sjappesjappesjap.
Man nyder godt imens a' en
Visit af Influenzaen!
aahja og puh og pyh.

Naar saa den højt besungne Vaar
fremtumler over Sten og Stok
og ter sig som Efteraar,
saa har man faaet nok,
og hilser glad sin Endelse
ved Lungernes Betændelse
Atisch, Hurra, Farvel.

Raab: Bravo. Lad os faa en Skovtur! ud at dyste med Vejrguderne!

Mergelsen: Hvis Pip er ræd for Snue, kan den blive i sin Stue. Ingen, der ikke er syge, gaar af Vejen for en Byge.

Sinte: Der bliver ikke noget af den Tur, der er en Overrumpling.

Lynge: Hvabehar? Jeg stemmer altsaa ogsaa imod Turen. Men jeg maa renok ^[60] protestere mod Klokkerens Tone. Er vi Barnerumper? er vi Hundedrenge? Er vi ikke frie Vælgere i en fri Stat? Der bliver ikke noget af den Tur, siger han paa Svendborgprøjsisk. Hans Optræden er jo helt i Skoven, (Bravo, Hørt).

Sinte: Naturligvis bestemmer I selv, hvad I vil. Men jeg vil ikke have noget med det at gøre.

Lynge: Saa kan De jo konstituere en Klokker til at ordne Turen for Dem.

Sinte: Hellere end gerne. Jeg tager ikke med.

Bjarne: Vi tager altsaa Skovtur paa Søndag. Hvem stemmer for?

Lynge: ”Skidt være med det”, som han sagde Fichte ^[62] i sine Reden an die deutsche Nation; ^[64] Pip gaar med paa den værste.

Sinte: Afstemningen er ugyldig. Det Forslag kan ikke behandles før under Eventuelt.

Bjarne: Vel. Punkt 1. Forslag til Nyordning af Telefonen er afsluttet. Vi gaar over til Punkt 2 Eventuelt. Jeg foreslaar Regensskovtur paa Søndag. Hvem stemmer for?

Sinte: For Vedtagelse under Eventuelt maa der ingen Stemmer være imod. Jeg stemmer imod.

Mergelsen: Saa er du altsaa en Ukammerat.

Sinte (skriger): Jeg stemmer imod.

Lynge: Kan een Mand spolere det hele for os?

Sinte: Det kan De jo se, han kan.

Bjarne: Er der 4 haandfaste Ka'le, der vil bære den Herre ud, mens Afstemningen finder Sted.

Lynge: Javel, Sir!

Sinte: Hvis I prøver paa at røre mig…. (Bæres ud.)

Bjarne: Hvem stemmer saa for? Skovturen er enstemmig vedtaget.

Sinte (ind): Det er vel nok Kammeratskab og Parlamentarisme dette her?

Bjarne: Saa skal vi have konstitueret en Klokker til den Lejlighed. Jeg foreslaar Ibenholt.

Lynge: Exklokkeren er selvskrevet. Han har lavet saa mange gode Fester for os i Fjor.

Bjarne: Vil I have mig til det endnu engang, siger jeg ja. (Bravo, Bravo.)

Lynge: Exklokkeren er valgt med Akklamation.

Bjarne: Jeg takker for Valget og lover jer — — —

Sinte: Saa? gør De det? Nu gaar der et Lys op for mig. Ja, en hel P.H. Lampe ^[67] endda. Maaske det er passende, at jeg begynder at lege lidt med. For nu skal vi vel til at behandle, om Skovturen skal være med eller uden Damer.

Bjarne: Netop. Og der vil jeg foreslaa…

Sinte: Maaske Dirigenten maa bede Afbryderen om Ordet et Øjeblik. Regensere, det er mangfoldige Semestre siden, vi har haft stor fælles Skovtur. Der mangler altsaa egentlige Traditioner. Hvad skal vi nu? Skal vi tage Damer med? (ja, hørt) Eller skal vi have en Bolle Punch ^[68] i det fri? (Bravo) Begge Dele kan vi ikke. Enten Skovtur med Damer eller Skovtur med Punch.

Bjarne: Saa synes jeg, at vi for engangs Skyld — — —

Sinte: Regensere! Jeg er Afholdsmand, men det betyder ikke, at jeg er en fersk Filistersjæl ^[69] uden Sans for den Fest, som ligger i Vinens røde altsaa Blod.

Lynge: Hvorfor er De saa Afholdsmand?

Sinte: Det skylder jeg ingen Regnskab for. Det har flere Grunde. Og desforuden har jeg ogsaa en daarlig Mave.

Raab: Den skal leve, den skal leve, den skal leve tyndt! Hurra!

Sinte: Tage i Skoven med Damer, det kan vi gøre en anden Dag, privat altsaa.

Lynge: Hvad rager det egentlig Dem? De vil jo slet ikke med.

Sinte: Men naar vi saadan alle er sammen, vil vi være vore egne Herrer og fri og hæmningsløse. Regensere, vi vil have en Skovtur med Punch.

Bjarne: Kammerater, vi er saftsuseme ikke saadan nogen Dødbidere, at vi ikke kan holde Humøret oppe uden ad kunstig Vej. Maa jeg spørge jer: er der noget, der hører sammen som et grønt Træ og en køn Pige? Men hvor er der en Skov uden Træer? Ergo kan vi heller ikke tage en Skovtur uden Piger.

Ibenholt: Ihvorvel uspurgt turde jeg maaske anse Tiden for inde til at ytre min Mening. Jeg personlig foretrak at anvende disse 200 Kroner til noget kulturelt, men noget saadant ville maaske forlene ^[72] denne Anstalt med et falsk Skær, naar henses til vor øvrige Færd. Jeg gaar paa Akkord med Hoben i Forstaaelse af Ideens Uigennemførlighed i Materiens Verden og stemmer for Skovtur med Punch ud fra mine Iagttagelser af Regensianernes Smag. Vi skylder Regensens Renommé ikke at fremtræde for Offentligheden en masse med de Damer, jeg ser her af og til paa Gangene. Jeg mener, enkeltvis drukner Parrene Gudskelov i Ubemærketheden; men hvis den samlede Garde — nej, maa jeg bede om Punchen.

Raab: Lad os stemme!

Lynge: Hvor bliver Rysen af? Du maa forhale en Afstemning, Bjarne. Imens skal jeg se at finde ham. (ud.)

Mergelsen: Commilitones! Jeg er forlovet med en Pige, der hedder Karoline. Aldeles. Og hun egner sig til alting her i Verden undtagen lige at slæbe rundt imellem Træer. Det vil jeg tage en Skraa paa. Jeg tænker, det gaar de fleste af os i et noget lignende Kugleleje. Aldeles altsaa. Men saa er der en lille Bjørn. Den er jo som skabt til at trække rundt mellem Træer. Commilitones!^[73] Skovtur med Sprut. (Bravo!)

Lynge (tilbage, til Bjarne): Jeg fandt ham ikke. Bomfaldera, der røg den Guldplompe. Æsch!

Sinte: Hvem stemmer for Damerne? 3, 4, 5. Og hvem stemmer for Skovtur med Sprut? Vedtaget med overvældende Majoritet (Bravo.) Generalforsamlingen er hævet. Hihihi.

Lynge: Hvad griner De af?

Sinte: Den var god, Bjarne. Sikke et Mas De faar med at forberede den Spruttur med Provsten og V.P. og alle Kamesjukkerne. Og jeg og lille Frk. Karen ene hjemme paa Gaarden. Hvad? (Bjarne gaar frem imod ham.)

Sinte: Kom De bare hit med Labben. Tror De, jeg er bange for Dem?

Rysen (vældigt syngende ind):

Her er Gamle, her er Gamle
tralalala
Her er Gamle, her er Gamle
tralalala.

Lynge: Du blev jo væk. Nu er Skovturen vedtaget. Uden Damer.

Rysen: Har I holdt Skovtur uden Gamle, Piphanser?

Mergelsen: Generalforsamling, din Fuldesen. Aldeles.

Rysen: Saa holder vi den om.

Sinte: Vrøvl. Vi gaar. Jeg slukker Lyset.

Rysen: Saa I har holdt Geneskovforraltur uden Gamle og uden Bajerskøl, hvad, Spædkalve? Men trøster ^[75] Eder, Barnlille, det turde ^[76] være Løgn alt ihob^[77] .^[78] Savnet er afhjulpet, og Savnene ere afhjulpne.^[79] Far er hos jer, og Bajerne staar uden for Døren (Bravo! Rysen leve.) Saa tager da hver sin Flaske i Haanden og Plads om Bordet.

( Mel: Op i gæve Sønner)^[80]

Naar vor lille Klokker
med sit Klingeling
varsler rundtomkring,
der skal holdes Ting,
vi os om ham flokker;
thi paa Folk, der skænd's
bliver aldrig læns
vor Regens.

En et Forslag gi'er.
Straks det nedstemt bli'r.
Alle alting si'r.
Ingen kommer vid'r.
Men da lysner Bajren.
Væk er Kiv og Skraal.
Her er Aandens Maal.
Altsaa Skaal.

Mens paa friske Kræfter
Øl gør Struben rig,
sluttet er Forlig,
glemt er Kamp og Svig;
og saa tar derefter
i den stille Nat
alle atter fat
paa Debat.
Samme Forslag, som,
strax da frem det kom,
fik en daarlig Dom,
syn's nu alle om.
Og naar no'et er afgjort
og igen gjort a',
vandrer vi herfra
med Hurra.